Har du købt varer ind som skal sælges videre til kunder? Måske du har købt nogle varer som skal bruges som en del af det produkt din virksomhed tilbyder? Så skal du være opmærksom på momsreglerne.
Typisk er der tale om to slags varekøb: Varekøb som indkøbes til forbrug i forbindelse med salget og varekøb som ligger på lager, indtil det bliver solgt. Begge former for varekøb kan give fuld momsfradrag, hvis varen er købt af en dansk leverandør.
Vi viser her hvordan du bogfører et varekøb til forbrug og et varekøb som skal på lager, før det bliver solgt. Til sidst kommer vi med eksempler på varekøb i forskellige brancher.
Sådan bogføres varekøb til forbrug
Hvis du køber varer ind som er i direkte forbindelse med et stykke udført arbejde for én kunde, vil det kunne klassificeres som en direkte omkostning. En direkte omkostning er en omkostning som er afhængigt af salget. Dvs. at hvis man omsætter for mere, vil denne direkte omkostning stige og vice versa.
Vi tager her et eksempel på en tømrer som har købt materialer ind som skal bruges til ét bestemt salg. Vi bruger regningsmodulet til bogføringen.
- Gå til Udgifter → Regninger
- Klik Opret regning
- Udfyld informationer vedrørende leverandør, dato, betalingsdato, mv.
- I beskrivelsen kan man skrive Materiale til kundesalg
- Hvis materialet er købt af en dansk leverandør, skal man bruge kontoen 1210 Vareindkøb med momssatsen (25%) Købsmoms
- Skriv beløbet og godkend regningen
Hvis materialet er købt af en udenlandsk leverandør, skal man vælge kontoen 1220 - Køb af varer - EU eller 1240 - Køb af varer - Øvrig udland med momssatsen (0%) Køb af varer i EU-lande/øvrig udland.
Sådan bogføres køb til varelager
Det kan også være at din virksomhed lever af at videresælge varer til nogle kunder. I den forbindelse har man typisk et varelager, hvor man opbevarer nogle varer indtil man sælger dem videre. Varen som registreres på varelager-kontoen har ikke nogen specifik beløbsgrænse, men skal som udgangspunkt ikke videresælges med det samme. Hvis den sælges videre med det samme, skal du bruge metoden ovenover.
Vi bruger et eksempel på en detailhandler som køber små træfigurer ind til videresalg. Typisk vil en vare ligge på lager i 3 mdr. før videresalg. Vi bruger kassekladden til bogføringen.
- Gå til Kassekladde under Bogføring
- Vælg dato
- Upload bilag
- Skriv Varer til varelager og evt. hvilken type varer der er tale om
- Vælg konto 5830 - Varelager med momssatsen Købsmoms (25%) hvis det er en dansk leverandør. Hvis der er en udenlandsk leverandør skal du vælge den tilhørende momssats.
- Skriv beløbet i debet og vælg 5710 - Bank som modkonto
Hvad gør jeg når jeg bruger af varelageret?
Når du så bruger af varerne på varelageret, skal du flytte værdien af de varer du bruge fra varelageret til vareindkøbskontoen i resultatopgørelsen. Det gør du ved at kreditere varelageret og debitere vareindkøbskontoen:
Så nu har du flyttet varerne fra en lager konto til en forbrugskonto i resultatopgørelsen.
Eksempler på varekøb
Eksempler på varekøb varierer alt efter hvilken branche man snakker om. F.eks. vil varekøb i en tømrervirksomhed typisk være træplader, skruer, søm, fliser og klinker. Hvis man derimod har en cateringvirksomhed, vil varekøb typisk være råvarer såsom frugt og grøn, kød, fisk men også service i form af paptallerkner eller bestik.
Hvis du har svært ved at vurdere om et køb skal på vareindkøb-kontoen eller varelager-kontoen, kan du bruge denne huskeregel. Hvis et vareindkøb relaterer sig til mere end én kunde og bliver opbevaret på et lager, så er det et køb som skal på kontoen for varelager. Hvis vareindkøbet kun relaterer sig til én kunde og det bruges rimeligt hurtigt efter købet, kan du bogføre det på kontoen for vareindkøb.
Hvis f.eks. en tømrervirksomhed køber store mængder træ ind, som skal kunne række til flere forskellige kundesalg, så vil man typisk lægge varekøbet på varelager. Hvis de derimod køber nogle specialfliser ind som skal bruges til en bestemt kunde, så vil man bogføre det på kontoen 1210 - Vareindkøb/1220 - Køb af varer - EU, da det forbruges med det samme.
