Kender du besværet med at skulle betale momsen manuelt hvert kvartal/halvår? Det er slut nu.
Nu kan du tilmelde din moms til at blive betalt via Nets’ Leverandørservice, således leverandørservicen automatisk betaler momsen, når du har indberettet og afregnet momsen hos SKAT.
Så undgår du at betale din moms for sent, og slipper for gebyrer og bøder vedrørende sen betaling. Du skal være opmærksom på at det kan tage op til 30 dage før Nets har gennemført tilmeldingen, så få den sat op i god tid.
Sådan tilmelder du din moms til Nets’ Leverandørservice
Vi vil gennemgå hvordan du nemt og enkelt kan tilmelde din moms til Nets’ Leverandørservice gennem SKAT’s tastselv Erhverv.
- Start med at gå til Skat.dk og log ind
- Klik på Profil- og kontaktoplysninger
- Klik på Kontakt- og tilmeldingsoplysninger
- Tryk på Se og ret tilmeldingsoplysninger
- Tryk på Moms
- Afkryds boksen Tilmeld Nets
- Udfyld dine bankoplysninger i feltet
- Tryk Godkend
Vær opmærksom på at der går et par dage før du kan betale gennem Nets’ Leverandørservice.
Næste gang du indberetter, vil du kunne gå direkte fra kvitteringen til godkendelse af momsbeløbet ved at klikke på Betal via Nets Leverandørserviceaftale. Herinde skal du godkende betalingsdato og beløbet ved at trykke godkend.