Oprettelse af rykker ved forfalden faktura

Forfatter:Hannibal Blytt
Dato:16. oktober 2024
Læsetid:3 minutter

Når en kunde ikke betaler til tiden sætter det virksomheden i en besværlig situation. Virksomheden har brug for at kunden betaler for at de selv kan betale deres regninger. Det er netop derfor man kan bruge en rykker med eller uden rykkergebyr for at minde kunden om den manglende betaling.

En rykker kaldes også en betalingspåmindelse eller rykkerskrivelse. Du kan læse mere om reglerne for rykkere i bunden af artiklen. 

I denne artikel viser vi dig, hvordan du sender en rykker for en forfalden faktura, med og uden rykkergebyr.

Find den pågældende faktura i Billy

  • Klik på Salg
  • Klik på Fakturaer
  • Her vil du se en oversigt over alle de fakturaer du har oprettet.
  • De fakturaer der er markerede med en rød prik foran fakturanummeret, er dem der er forfaldne. Du kan også sortere i toppen for forfaldne fakturaer.
  • Klik på den faktura, som du vil rykke for.
  • Klik på Send rykker.

Du vil nu få muligheden for at sende en rykker med og uden gebyr.

Sådan sender du en rykker uden ekstra gebyr

  • Sæt et flueben i Send mig en kopi hvis du ønsker en kopi.
  • Klik Send email

Både teksten i e-mailen og i advarslen til kunden kan ændres her, eller ved at følge guiden til Billys fakturadesigner hvor du kan designe personlige fakturaer. Du kan f.eks. lave en fakturaskabelon, hvor du har tilføjet en tekst der står på alle fakturaer du sender. Her kan du eksempelvis oplyse dine kunder om, at deres ordre beløb vil stige f.eks 10% hvis de betaler for sent. 

Sådan sender du en rykker med ekstra gebyr

Når du vil tillægge rykkeren et gebyr, skal du gøre følgende efter du har trykket Send rykker på den pågældende faktura:

  • Klik på Tilføj rykkergebyr
  • Her vælger du Procentuelt beløb eller Fast beløb
  • Du har nu sendt en rykker til din kunde.
  • Går du tilbage til fakturaen, kan du se det eventuelle ekstra gebyr du har tilføjet og det samlede beløb på rykkeren.

Billy sørger selv for at bogføre rykkergebyret korrekt.

Hvordan er reglerne for rykkere?

For private virksomheder er reglerne for rykkergebyrer i Danmark reguleret efter renteloven. Her bliver det blandt andet oplyst at man som virksomhed ikke må opkræve et rykkergebyr eller tillægge renter før der er fremsendt en rykkerskrivelse. En rykkerskrivelse er det samme som en rykker og betalingspåmindelse.

Hvor ofte må jeg sende en rykker ud?

Den første rykkerskrivelse må først sendes ud umiddelbart efter den sidste rettidige betalingsdag, og skal give kunden en frist på 10 dage til at betale fakturaen. Altså du må sende en rykker dagen efter forfaldsdatoen. Derefter skal fristen på 10 dage være udløbet før næste rykker må sendes, og du må højst sende tre rykkere med gebyr per krav du har hos kunden. 

Der er ingen begrænsning for hvor mange rykkere uden gebyr eller renter du må sende til kunden, men du skal være påpasselig med at f.eks. at sende en rykker hver dag. Det kan nemlig give bagslag. Hvis kunden fortsat ikke har betalt, kan du sende kravet til inkasso eller inddrage Fogedretten. 

Hvor meget må man tillægge i renter eller som rykkergebyr?

Rykkergebyret må højst være på 100 kr. og tilskrevne renter må ikke overstige Nationalbankens officielle udlånsrente plus 7,55% (gælder for 2022). For renterne gælder det at virksomheden skal angives og beregnes ved hver rykkerskrivelse, så kunden ved præcist hvad de skylder. Husk at holde dig opdateret på Nationalbankens officielle udlånsrente