Hvis du har haft salg til andre EU lande, skal du holde styr på, hvor meget du har solgt, så du kan indberette det til SKAT. Billy har netop opdateret deres feature for EU-salg uden moms, så du nemt kan finde dine EU-salg og indberette det til SKAT. Du kan hente dataen ned i en CSV-fil, som kan uploades direkte til på SKATs hjemmeside.
Husk at du både skal indberette det gennem din momsindberetning og gennem den separate EU-salg uden moms hos SKAT. EU-salg uden moms skal indberettes end gang om måneden uanset hvor tit du indberetter moms.
Denne artikel vil vise dig, hvor du kan finde EU-salg uden moms, som du skal indberette til SKAT.
Sådan finder du EU-salg uden moms i Billy
OBS: For at kunne finde dine EU-salg i denne feature, skal du have oprettet salget i fakturamodulet. Du skal have oprettet kontakten med CVR-nummer (momsnummer) og korrekt angivet land. Når dette er gjort, vil dine EU-salg blive vist. Husk også, at dine produkter skal være oprettet korrekt - altså på kontoen 1140/1150 - Salg til EU - Vare/ydelser.
Du finder dine EU-salg ved at gøre følgende:
- Klik Rapporter
- Vælg Momsopgørelse
- I højre hjørne klikker du på EU-salg uden moms
Hvis du har registreret salgene korrekt, som beskrevet ovenover, vil du her kunne se alle dine salg for den valgte måned eller periode.
Du kan indstille perioden ved at klikke på knappen til højre som angiver perioden. Her kan du vælge måned, kvartal og regnskabsår hvis du har haft salg hele året.
Du kan eksportere dataen for den valgte måned i en CSV-fil ved at klikke på Exportér CSV.
Sådan indberettes EU-salg uden moms til SKAT
Når du har downloaded filen, kan du indberette EU-salget uden moms til SKAT gennem et filupload. Det gøres på følgende måde:
- Log ind på TastSelv Erhverv
- Klik på Moms
- Klik på EU-salg uden moms
- Klik på Indberet EU-salg uden moms
- Klik på Indberetning via fil
Herefter kan du vælge filen du vil uploade og derefter klikke Upload