Bogføring af lån til eget selskab

Forfatter:Kagan Sefer Sat
Dato:8. juli 2024
Læsetid:3 minutter

Der er to ting du skal være opmærksom på, når du opretter et lån i eget selskab:

Låneaftale: Det er væsentligt at udarbejde en låneaftale mellem dig og selskabet.

Rente efter markedsvilkår: Dette betyder, at der skal fastlægges en rente, som er i overenstemmelse med, hvad det låntagende selskab kunne have lånt fra en bank eller andre långivere.

Step 1 - Oprettelse af konto:

Inden vi dykker ned i bogføringen, er det centralt at oprette en ny konto i vores kontoplan. Det er afgørende at være opmærksom på løbetiden af lånet. Hvis lånet løber mindre end et år, skal du oprette kontoen under kortfristede forpligtelser.

Hvis tilbagebetalingstiden forventes at være længere end et år, skal du derimod benytte en konto til langfristede forpligtelser (kontogruppe 7400).

I dagens eksempel vil vi anvende konto 7300 til kortfristede forpligtelser, da lånet forventes at indfries inden for 6 måneder.          

Oprettelse af konto

  • Tryk på Indstillinger (tandhjulet).
  • Vælg Virksomhed øverst. Der er både Bruger og Virksomhed.
  • Vælg Regnskab.
  • Vælg Rediger kontoplan nede i højre hjørne.
  • Tryk på Opret konto i øverste højre hjørne.
  • Kontogruppe skal være Kortfristede forpligtelser.
  • Kontonummeret er valgfrit, men du kan evt. give den 7315 som kontonummer.
  • Udfyld navnet og skriv eksempelvis Lån fra ejer
  • Sæt flueben i Tillad betalinger på denne konto.
  • Beskrivelse er valgfrit.
  • Momsfeltet skal være tomt.
  • Tryk på Gem konto.

Step 2 - Bogføring af lånet:

Når du har overført lånet til din virksomhed, f.eks. et lån på 60.000 kr., som er blevet overført til din erhvervskonto, skal du bogføre dette på følgende måde:

  • Gå til Bogføring
  • Gå til Kassekladde
  • Tryk på Tilføj transaktion
  • For lånet krediteres kontoen “7315 - Lån fra ejer”, heraf ingen moms. Modkonto er banken som debiteres.
  • Klik Godkend

Step 3 - Tilbagebetaling af lån

Når tilbagebetalingen af lånet skal udføres mellem selskabet og dets ejer, vil det bogføres således.

I dette eksempel har virksomheden afviklet 10.000 kroner i låneafdrag og ydermere 100 kroner i renter, altså lyder det første afdrag på 10.100 kroner, som overføres fra bankkontoen.

I tilfælde af at lånet bliver betalt tilbage i sin helhed på en gang, skal du udføre samme transaktion med det fulde beløb, herunder de omkostninger der er tilknyttet lånet.

Dette vil blive bogført i Billy således:

  • Gå til Bogføring
  • Gå til Kassekladde
  • Lav en flerbenet postering ved at stille dig i tekstfeltet og trykke Ctrl + L
  • I første linje skal du vælge 7315 – Lån fra ejer og indtast beløbet i debetsiden
  • I anden linje skal du vælge 2310 - Renteudgifter og indtast i debetsiden
  • I tredje linje skal du vælge 5710 – Bank og indtast beløbet i kreditsiden
  • Nederst på siden kan du danne dig et hurtigt overblik, over om debet- og kreditsiden passer
  • Klik Godkend alle

 Det var vores gennemgang af lån til eget selskab. Hvis du har spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at skrive på billy@billy.dk eller ringe til os på 60 24 60 24.