I denne supportartikel får du en guide til, hvordan foreslået udbytte kan udbetales fra driftsselskabet til holdingselskabet. Når en moder- eller driftsvirksomhed udbetaler udbytte til et holdingselskab, er det skattefrit. Selve bogføringen kræver forskellige konti, som skal oprettes i henholdsvis drifts- og holdingselskabets regnskab. Denne guide tager udgangspunkt i, at både drifts- og holdingselskabet er oprettet i Billy.
Opret konto til udbytte i driftsselskabet
Når udbyttet skal bogføres fra driftsselskabet, er det vigtigt at oprette de konti, som kræves under bogføringen. I den her forbindelse skal der i driftsselskabet oprettes en konto i kontoplanen, som skal hedde Forslag til udbytte. Denne konto skal oprettes under kontogruppen Egenkapital.
Du kan oprette konti i kontoplanen ved at trykke på:
- Indstillinger
- Regnskab
- Rediger kontoplan
- Opret konto
- Skriv kontogruppen (egenkapital - 7100)
- Skriv et konto nr. (Bemærk dette skal starte med kontogruppens nr. også skal de sidste to tal være mellem 01 og 99) I dette eksempel bruger vi 7115
- Skriv et navn på kontoen
- Gem
Bogføringen af udbytte i driftsselskabet
Når kontoen i driftsvirksomhedens kontoplan er oprettet, så er næste skridt at bogføre udloddede udbytte.
- Bogføring
- Kassekladde
Herefter skal du udfylde følgende
- Dato -- skal ligge sidste dag i regnskabsåret
- Beskrivelse
- Konto skal være 7115 Forventet udbytte
- Beløbet skriver du i Kredit
- I Modkonto skal du vælge 7120 Overført resultat
- Godkend
Herefter skal beløbet flyttes til en skyldig konto
- Først skal vi oprette en ny konto
- Konto gruppe 7300 - kortfristede forpligtelser
- Konto nr. fx 7365
- Du skal nu tilbage til i kassekladden
- Dato -- skal være i det nye regnskabsår (efter generelforsamlingen)
- Beskrivelse Skyldig udbytte
- Konto skal være 7115 Forventet udbytte
- Beløbet skriver du i Debit
- I Modkonto skal du vælge 7365 Skyldig udbytte
- Godkend
Når beløbet udbetales til holding skal du blot lave en kassekladde som følger
- Dato
- Beskrivelse - fx "udbetaling af udbytte"
- Konto skal være 7365 Skyldig udbytte
- Beløbet skriver du i Debit
- I Modkonto skal du vælge 5710 Dette års resultat
- Godkend
Bogføring af modtaget udbytte i holdingselskabet
Da det er bogført i Drift selskabet mangler vi bogføring af det i holdingselskabet. Her skal vi først oprette ny konto under egenkapital og derefter skal overførslen bogføres via kassekladden.
Opret konti til udbytte i holdingselskabet
Når udbyttet skal bogføres til holdingselskabet, er det vigtigt at oprette de to konti, som kræves under bogføringen. I den forbindelse skal der i holdingselskabet oprettes to konti i kontoplanen, som kan hedde Udbytte fra driftsvirksomheden og Modtagelse af udbytte. Under oprettelsen af denne konto skal man være opmærksom på at kontogrupperne er korrekte. Ved Modtagelse af udbytte er det ”2200 - Finansielle indtægter”-kontogruppen, som skal vælges, og ved Udbytte fra driftsvirksomheden skal kontogruppen ”7100 – Egenkapital” vælges.
Bogføring af udbytte i holdingselskabet
Når de to konti er blevet oprettet i holdingselskabets kontoplan, er næste skridt at bogføre modtagelsen af udbyttet. Først bliver selve udbyttet krediteret og bogført som en indtægt på kontoen Modtagelse af udbytte og som modkonto bliver kontoen Udbytte fra driftsvirksomheden debiteret således, det fremgår i holdingselskabet regnskab, at driftsselskabet skylder disse penge. Det vil sige, den bliver bogført som en hensæt tilgodehavende fra driftsselskabet.
Det skal skrives på følgende måde i kassekladden
- Dato
- Beskrivelse her kan du skrive Modtagelse af udbytte
- Konto skal være 7101 Udbytte fra driftsvirksomheden
- Beløbet skriver du i Debet
- I Modkonto skal du skrive 2201 Modtagelse af udbytte.
- Godkend
Indbetaling af udbytte til holdingselskabet
Husk, når ovenstående trin er gennemført, er udbyttet blevet bogført som hensæt tilgodehavende og klar til at blive indbetalt til holdingselskabets bankkonto. Derfor er det nødvendigt, at kontoen Udbytte fra Driftsvirksomheden bliver udlignet, og det skal ske i kassekladden:
Det skal skrives på følgende måde i kassekladden
- Dato
- Beskrivelse her kan du skrive Udligning af mellemregning
- Konto skal være 7101 Udbytte fra driftsvirksomheden
- Beløbet skriver du i Kredit
- I Modkonto skal du skrive 5710 Bank
- Godkend
Jf. ovenstående skærmbillede kan du se, at kontoen Udbytte fra driftsvirksomheden bliver krediteret og kontoen ”5710 bank” bliver debiteret.