Aiia Hub - hvad kan du gøre her?

Forfatter:Philip Vilhelmsen
Udgivet:13. marts 2025
Læsetid:3 minutter

Hvis du har forbundet din bank til Billys bankafstemningsmodul, har du muligvis lagt mærke til at du skulle oprette en bruger hos Aiia før du kunne forbinde. Aiia er vores nye leverandør for bankforbindelser, og grunden til at du skulle lave en bruger hos dem, er for at du kan logge ind på Aiias egen side og kontrollere dine bankforbindelser. Denne side kaldes Aiia Hub.

Du kan logge ind på siden her: Aiia Hub

I denne artikel bliver der gennemgået nogle af de ting som du kan kontrollere på Aiia Hub i forhold til din bankforbindelse.

Log in på Aiia Hub

Når du klikker på linket ovenfor, bliver du mødt af en log-in side.

Her indtaster du blot den e-mail som du brugte til at oprette din første bankforbindelse. Derefter modtager du en sekscifret engangskode i din mail-inbox, og den skal du bruge til at logge ind. Når du har indtastet koden, vil du være logget ind, og siden burde se nogenlunde således ud:

Opdater banklinjer

Normalt indlæser Billy automatisk banklinjer ind i afstemningsmodullet tre til fire gange om dagen, men hvis der mangler en banklinje fra morgenens opdatering, og du gerne vil have den importeret, kan du opdatere dine banklinjer manuelt i stedet for at vente til at Billy gør det automatisk senere på dagen.

Efter du har logget ind på Aiia Hub skal du klikke på Banker. Her kan du se alle de bankkonti som du har forbundet med Billy.

  • Klik ind på den bankkonto du vil have opdateret banklinjer for.
  • Klik på Muligheder.
  • Klik på Opdatér konto.

Herefter skal du højst sandsynligt lige logge ind på din bank, og efter du har gjort det, burde Aiia have opdateret banklinjerne. Nu kan du gå tilbage til Billys side og genindlæse siden. Nye banklinjer burde være kommet ind nu.

Fjern forbindelse til Ageras

På Aiia Hub, kan du også fjerne forbindelsen til Billy fuldstændig. Dette kan være nyttigt, hvis du skal oprette en ny forbindelse med en anden e-mailadresse end den som er registreret nu.

Aiia Hub skal du:

  • Klikke på Services.
  • Klikke på Ageras.
  • Derefter kan du klikke på Muligheder.
  • Klik på Fjern adgang og bekræft.

Efter du har gjort dette skal du lige ind på Billy og fjerne forbindelsen der også.

I Billy skal du:

  • Klikke på Bank.
  • Klikke på Afstemning.
  • Klikke på Mere.
  • Klikke på Bankindstillinger.
  • Klikke på Fjern forbindelse.

Når forbindelsen er fjernet hos både Billy og Aiia, kan du starte forbindelsesprocessen forfra hos Billy. Det betyder derfor også at du i sidste skridt af forbindelses processen, kan du vælge den e-mail du vil bruge til at skabe forbindelse til Aiia. Hvis du har brug for hjælp til at sætte forbindelsen op fra ny af, kan du følge vores artikel på det her.

Slet din Aiia profil

Aiia Hub kan du også slette din profil fuldstændig.

  • Klik på Din profil.
  • Klik på Slet profil og bekræft.

Gendan din Aiia profil

Hvis du fremover ønsker at ændre din Aiia-profil til en anden e-mailadresse, kan du gøre dette lige før login på Aiia Hub.

Når du når loginsiden, skal du trykke på Gendan din profil.

Herefter indtaster du din gamle e-mail samt den nye e-mail, du ønsker at bruge til login.

For at fuldføre ændringen skal du bruge den gendannelseskode, som Aiia sendte til dig første gang, du forbandt en bankkonto med Aiia. Mailen ser sådan ud: