Få guiden som e-bog
Selvom det måske ikke er det mest spændende at beskæftige sig med, når man starter sin første webshop, er det vigtigt, at der er styr på regnskabet fra starten. For at spare så meget tid som muligt, og give dig selv mulighed for at fokusere på driften af din shop, kan du med fordel kaste dig ud i et online regnskabsprogram her.
Valg af regnskabsprogram til din webshop
Fakturering, bogføring og dét at skabe et godt overblik over virksomhedens økonomi kan meget hurtigt blive et tidskrævende stykke arbejde, hvis det udføres manuelt. Med det rette regnskabsprogram kan du dog spare dig selv for oceaner af tid. Sørg for at vælge et regnskabsprogram, der kan arbejde sammen med den webshop-platform og betalingsløsning du tager udgangspunkt i. Med den rette kombination, kan du få skabt et simpelt flow, hvor alt lige fra bogføring af fakturaer og gebyrer bliver klaret helt automatisk. Ender du med at vælge en af de tidligere nævnte webshop-løsninger, kan Billy Regnskabsprogram meget vel være den helt rigtige løsning for dig. Billy integrerer til de fleste større webshop-udbydere, så du slipper for at bruge unødigt lang tid på manuel bogføring af fakturaer og regninger. Dette kombineret med en betalingsløsning fra YourPay, kan i sidste ende spare dig fuldstændigt fra selv at skulle bogføre dine fakturaer og gebyrer, det bliver nemlig klaret for dig helt automatisk.
Hvis du ikke er klar til at forpligte dig til et bestemt regnskabsprogram endnu, kan du med fordel prøve Billy gratis i 30 dage. På den måde kan du komme stille og roligt i gang med regnskabet, og se om Billy er den rette løsning for dig.
Revisionshjælp til webshoppen
Selvom alt det praktiske forbundet med dit webshop-regnskab i virkeligheden kan ordnes relativt let i Billy, vil nogle måske føle sig bedre tilpas ved også at hente hjælp fra en revisor. Med Billy har du mulighed for at give din revisor et login, så han løbende kan logge ind og se på dit regnskab. En situation, hvor mange gerne vil have en revisor ind over regnskabet, er når det kommer til årsregnskabet. Årsregnskabet er noget, du som udgangspunkt skal sørge for at få udarbejdet én gang om året, for at redegøre for din virksomheds overordnede økonomi, hvilke udgifter du har haft, og hvad status på virksomhedens økonomiske situation er. Hvis du har oprettet din webshop som enkeltmandsvirksomhed, er du ikke lovmæssigt forpligtet til at sende dit årsregnskab ind til Erhvervsstyrelsen. Dette betyder, at du her kan spare revisoren væk. Personligt ejede virksomheder er dog stadig forpligtede til løbende at føre regnskab over virksomhedens udgifter og indtægter, så de ved årets afslutning kan aflægge et regnskab til SKAT.
Hvis din webshop ikke er oprettet som en enkeltmandsvirksomhed, er der i forbindelse med årsregnskabet en række forskellige lovkrav, der skal overholdes, og netop derfor foretrækker mange at have en revisor indover.
Har du brug for hjælp til at finde en revisor, kan Billy hjælpe dig med at finde de billigste og bedste certificerede revisorer til din webshop.