Din kørselsguide

Tre typer biler

Blå billy bog

Få guiden som e-bog

Jeg accepterer Billys betingelser for opbevaring af personoplysninger

Nu har du styr på kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag, men hvordan er reglerne for de forskellige typer biler? Generelt findes der skatte- og momsmæssigt tre typer biler: biler med gule plader, biler med papegøjeplader og biler med hvide plader.

Gule plader

For biler med gule plader, som kun må bruges i virksomheden, er reglerne sådan, at du kan trække alle udgifter fra i SKAT, inklusive udgifter vedrørende driften af bilen, såsom brændstof og reparationer. Samtidig er der fuldt momsfradrag. Når du køber en bil på gule plader, sparer du både registreringsafgift og moms. Da SKAT regner med, at bilen kun bruges i erhvervsmæssig sammenhæng, er det derfor strengt forbudt at køre i bilen privat.

Bogføringsmæssigt skal udgifterne posteres på en udgiftspost, medmindre de skal bogføres som et aktiv, og du kan trække købsmoms fra:

Bogføringseksempel på driftsudgift:
Du har købt benzin for 625 kr. inkl. moms.

Du bogfører i kassekladden, hvor du vælger udgiftskontoen ”Transport og rejser” e.l., vælger momssatsen ”Købsmoms 25 %” og vælger banken som modkonto.

Bogføringseksempel på bilkøb:
Du har købt en varevogn for 40.000 kr. inkl. moms.

Du bogfører i regningssektionen, hvor det vigtigste er, at du vælger en udgiftskategori af typen ”Anlægsaktiv”. Du kan oprette en konto til formålet og eventuelt kalde den ”Indkøb af bil”. Da bilen er på gule plader, har du mulighed for momsfradrag og skal sætte momssatsen til at være ”Købsmoms (25%)”.

Husk, at du også har mulighed for at vælge den anden metode, hvor du får kørselsgodtgørelse. Det kan du få, hvis du ikke vil lave et regnskab, hvori du fratrækker udgifterne i virksomheden. Det sker som sagt efter statens takster, og som dokumentation til SKAT skal du føre en kørebog over, hvor meget du bruger bilen i virksomheden henholdsvis privat.

Papegøjeplader

Hvis du vil bruge din varebil på gule plader til privat kørsel, skal den registreres til fuld eller delvis privat anvendelse. Du skal derfor betale privatbenyttelsesafgift og have papegøjenummerplader. Det koster pt. (2020) 1.180 kr. for et sæt papegøjenummerplader. Privatbenyttelsesafgift bliver opkrævet sammen med vægtafgiften, og afgiften afhænger af bilens totalvægt. Hvis du bruger bilen både til privat og erhvervsmæssig kørsel, betaler du halvdelen af afgiften:

Skattemæssigt får du fradrag i forhold til, hvor meget den bliver brugt i virksomheden. Hvis du for eksempel bruger bilen 50 % erhvervsmæssigt, kan du trække 50% af udgifterne og afskrivningerne fra i virksomheden. Momsmæssigt kan du ikke få momsfradrag for købet af bilen, sådan som du kan ved gulpladebiler. Du kan dog få momsfradrag ved driftsudgifter som brændstof, reparationer og færgebilletter. Dette gælder alle driftsudgifter, hvilket vil sige, at det også gælder for driftsudgifter vedrørende privat kørsel til f.eks. benzin.

Bogføringseksempel på 50% fradrag af købsmoms:
Du har købt benzin for 625 kr., hvoraf 125 kr. er moms. Dvs. at du kan få 62,50 kr. i fradrag. Du bogfører i kassekladden, hvor du laver tre linjer:

Med papegøjeplader har du også mulighed for at vælge kørselsgodtgørelse i stedet. Det indebærer som sagt, at du som dokumentation til SKAT skal føre en kørebog over, hvor meget du bruger bilen erhvervsmæssigt.

Hvide plader

Hvis du vælger at bruge metoden, hvor du trækker udgifterne fra i virksomheden, og du har en personbil eller en privat bil, kan du ikke få momsfradrag. Det gør, at du hverken kan trække momsen fra ved købet af bilen eller ved driftsudgifterne. Samtidig skal du heller ikke betale moms, hvis du på et tidspunkt vælger at sælge bilen. Du kan dog fratrække udgifterne i virksomheden i forhold til det omfang, du bruger bilen privat. Så hvis du bruger bilen 50%/50%, kan du trække halvdelen af en benzinregning fra i virksomheden, men uden momsfradrag.

Bogføringseksempel på fradrag af 50 % af regning:
Hvis du kan trække halvdelen fra, skal du bogføre den ene del som en udgift i virksomheden uden moms, mens den anden del i stedet skal bogføres som en privat udgift. Det gør du ved at bruge kontoen ”Mellemregning med ejer” og kassekladden.

På denne måde får du bogført, at beløbet er blevet trukket ud af din bankkonto, således at halvdelen er en udgift i virksomheden, og den anden halvdel er en privat udgift, som din virksomhed har lagt ud for. Her skal huskes, at du skal føre en kørebog for at kunne dokumentere, hvorfor du er berettiget til at trække de udgifter fra. Her har du også mulighed for at vælge at få kørselsgodtgørelse efter SKATs takster, og du skal derfor føre kørebog.

Billy Regnskabsprogram og laptop frontpage billede

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.