Få guiden som e-bog
Den ene metode består i, at du får skattefri kørselsgodtgørelse efter SKATs satser. Hvis du ønsker at holde bilen helt uden for virksomheden og få skattefri kørselsgodtgørelse for din erhvervsmæssige kørsel, skal du vælge denne metode. På baggrund af et kørselsregnskab, som generelt bliver ført i en kørebog, får du skattefri kørselsgodtgørelse for hver kilometer, du har brugt din bil i virksomhedsregi.
Du kan få kørselsgodtgørelse for:
- Kørsel til møder, erhvervsarrangementer, leverandører mm. (erhvervsmæssig kørsel)
- Kørsel mellem arbejdspladser.
SKATs satser er følgende:
For hver kilometer, du kører erhvervsmæssigt, kan du altså trække det tilsvarende beløb ud af virksomheden. Hvis du kører 10 km, kan du altså skattefrit (næsten) trække 36 kr. ud.
For at kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel skal du lave et regnskab over dine kørte kilometer. Dette bliver kaldt en kørebog. En kørebog er en logbog, hvori du skriver alt ned, så der er styr på, hvor langt du kører og i hvilket ærinde. På den måde kommer der styr på, hvor meget kørselsgodtgørelse du er berettiget til. Kørebogen gør det muligt at dokumentere din erhvervsmæssige kørsel, så du ikke risikerer, at skattemyndighederne kommer efter dig.
Kørebogen skal indeholde følgende oplysninger:
- Navn og privatadresse
- Firmanavn og firmaadresse
- Bilens registreringsnummer
- Beskrivelse af kørslens erhvervsmæssige formål
- Dato for kørslen
- Kørslens mål og eventuelle delmål
- Angivelse af antal kørte kilometer
- De anvendte satser
- Beregning af kørselsgodtgørelsen.
Der er ikke krav om, at man bruger en bestemt blanket til sin kørebog, men det kan være en fordel at bruge den samme systematik fra gang til gang.
Mileage Book
Virksomheden Mileage Book, som Billy har et samarbejde med, har udviklet en app og en online kørebog, som du kan integrere med Billy. Den kan varmt anbefales.
Med Mileage Book slipper du for manuelt at indtaste dit kørselsregnskab i Excel-ark eller udfylde kørebog med pen og papir. Din kørebog udfyldes automatisk via en app, hvor dato, start- og slutadresse samt den kørte distance registreres automatisk. Ligeledes udregnes din kørselsgodtgørelse automatisk efter de aktuelle satser. Når du afslutter dit kørselsregnskab, bliver de økonomiske posteringer overført til Billy med et enkelt klik. Med Mileage Book sparer du altså tid på både registrering og administration af din erhvervskørsel, og samtidig struktureres dit kørselsregnskab efter SKATs regler.
Læs mere om integrationen her.
Hvis du vælger at få kørselsgodtgørelse, skal alle andre biludgifter holdes uden for virksomhedens regnskab. Rent bogføringsmæssigt er der to måder at bogføre din kørselsgodtgørelse på. Du kan enten bogføre den med jævne mellemrum til en senere udbetaling eller bogføre den som en direkte udbetaling, hvis du har fået udbetalt kørselsgodtgørelsen.
Hvordan det håndteres i Billy, kan du læse mere om her.