Få guiden som e-bog
Indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter kan trækkes fra din personlige indkomst. Hvis din indkomst er over topskattegrænsen, kan du altså reducere indkomsten (og derved undgå topskat) ved at indbetale til pension.
Indbetalingsgrænsen for ratepensioner er på 57.200 kr.
I 2020 er grænsen for betaling af topskat 531.000 kr. årligt efter AM-bidrag. Det vil sige, at hvis din virksomheds overskud er over 577.500 kr. pr. år, eller 48.125 kr. pr. måned, skal du betale topskat. For hver krone du tjener over dette beløb, skal du altså betale yderligere 15 % i skat.
Når du betaler pension, gives der som ovenfor nævnt fradrag i den personlige indkomst. Det betyder, at indbetalingen til pension vil reducere det beløb, hvoraf der skal betales topskat. Har din virksomhed et overskud på 635.000, ville du f.eks. kunne indbetale ca. 40.000 til ratepension og derved spare 6.000 i topskat.