- Løn som selvstændig enkeltmandsvirksomhed
- Løn som selvstændig i et ApS
- Løn som selvstændig i et holdingselskab
Som almindelig lønmodtager, giver ens månedsløn ret meget sig selv, når det er ens arbejdsgiver, der sørger for at betale pengene. Men som selvstændig erhvervsdrivende der har CVR nummer, er der flere ting at være opmærksom på, når man både skal føre regnskab, udbetale løn og holde øje med SKAT og moms, når man har egen virksomhed.
Der er nemlig flere måder, man kan udbetale sin månedlige løn som selvstændig. Det afhænger mest af alt af, hvilken virksomhedsform, du har - altså om du skal udbetale løn som ejer i en personlig virksomhed eller i et selskab.
I en personlig virksomhed skelner man ikke mellem virksomhedens og ejerens økonomi, men det gør man derimod i et selskab, hvor virksomhedens og ejernes økonomi ses på hver for sig.
Her kan du læse mere om udbetaling af løn som selvstændig i løbet af året i de tre mest udbredte virksomhedsformer, og hvad du skal tage særlig hensyn til, når du udbetaler løn eller udbytte til dig selv.
Hos Billy, har vi integreret lønsystem, se hvordan du let kan lave din løn her
Løn som selvstændig enkeltmandsvirksomhed
Enkeltmandsvirksomhed løn: Når du har en enkeltmandsvirksomhed, kan du faktisk betragte årets samlede overskud som din løn. Du kan selvfølgelig kun udbetale løn til dig selv, hvis din virksomhed har et overskud. Derfor er det en god idé at have et løbende overblik over dine indtægter og udgifter, så du kan beregne et forventet overskud fra måned til måned.
Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed, bliver du beskattet af dit overskud i virksomheden. Derfor kan du blot overføre den løn, du har brug for hver måned, fra virksomhedens bankkonto.
Du betaler ikke skat af de penge du trækker ud til dig selv. I stedet betaler du skat af din virksomheds overskud, som ikke bliver påvirket af, hvor meget du trækker ud til dig selv i løn.
Hvis du tjener for mere end 50.000 kr. om året i din enkeltmandsvirksomhed, skal du huske momsregistrere din virksomhed og selvfølgelig at betale din moms.
Løn som selvstændig i et ApS
Hvis du er ejer i et selskab, såsom et ApS, bliver du og dit selskab betragtet som to selvstændige juridiske enheder. Derfor kan du ikke bare må trække penge ud af selskabet fra måned til måned, eller når du har lyst, som hvis du havde en enkeltmandsvirksomhed. Faktisk er det ulovligt. I stedet skal du tage stilling til, om du vil have udbetalt løn eller udbytte.
Sådan udbetaler du løn som direktør
Hvis du vælger at udbetale din løn til dig selv som direktør, skal du først og fremmest sørge for at registrere dit selskab som arbejdsgiver på Virk.dk, og at lave samt underskrive en ansættelseskontrakt for dig selv. Herefter kan du lave månedlige lønsedler til dig selv, og selvfølgelig skal du huske at indberette din løn til SKAT, så du som lønmodtager bliver beskattet efter bogen.
Man skal holde tungen lige i munden med de mange regler, men hvis du ikke selv har lyst til at stå for indberetningen af SKAT og beregning af overskud mv., så kan du lade Salary håndtere det for dig. Det er Danmarks nemmeste lønsystem, og det kan integreres direkte med Billy.
Hvis der er en måned, hvor du ikke vil udbetale løn til dig selv, skal du også indberette dette til SKAT. Det kaldes at lave en nul-indberetning, og det kan være relevant, hvis selskabets arbejde er sæsonbaseret, eller hvis du måske arbejder i flere virksomheder på samme tid.
Sådan udbetaler du udbytte
Udbytte selvstændig: Hvis du ikke vil udbetale løn, kan du vælge at få udbetalt udbytte for dit selskab.
Udbytte udbetales normalt én enkelt gang, når året er slut, men det kan også gøres ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor flertallet af aktiehavere beslutter sig for det.
Du har kun mulighed for at få en del af udbyttet, hvis din virksomhed har et forsvarligt overskud ifølge dets årsregnskab, og at den stadig kan køre rundt, selvom pengene udbetales. Beslutningen om at udbetale pengene skal derudover bekræftes til en generalforsamling. Hvis selskabet havde underskud sidste år, kan udbyttet heller ikke udbetales, før det er blevet dækket. Hvis du ender med at udbetale udbytte, skal du huske at betale udbytteskat.
Løn som selvstændig i et holdingselskab
Hvis du har et holdingselskab og vil udbetale løn til dig selv, skal du registrere dit selskab som 'arbejdsgiver' på virk.dk og lave en ansættelseskontrakt til dig selv. De samme regler gælder som ved helt almindelig ansættelse, så derfor bliver du personbeskattet af den løn, du modtager.
Tjek vores komplette guide ud, hvis du har brug for mere hjælp til opstart af virksomhed.