Straksafskrivning hæves med 100% 

Forfatter:Christian Wintcentsen
Udgivet:4. februar 2021
Opdateret:16. april 2025
Læsetid:1 minut

    Ved du, hvad straksafskrivning er?

    Hvis ikke, er det på tide, du lærer om det nu.

    Straksafskrivning er nemlig en kæmpe skattefordel for dig, der ejer en virksomhed. 

    Ny skattereform har gjort straksafskrivning endnu mere attraktivt for virksomhedsejere ved at hæve beløbsgrænsen med mere end 100%.

    For at du kan få det maksimale udbytte ud af fordelen ved straksafskrivning, er det vigtigt, du forstår præcis, hvad det er. 

    Vi holder dig i hånden, og guider dig igennem det, du skal vide.

    Billy gør livet som selvstændig nemmere

    • Nem fakturering og overskueligt overblik
    • Automatisk momsberegning klar til indberetning
    • Hurtig upload og håndtering af bilag

    Hvad er den nye beløbsgrænse for straksafskrivning?

    Beløbsgrænsen for straksafskrivninger ændres hvert år. 

    i 2019 lå beløbsgrænsen på 14.100 kroner, men fra og med den 23. november 2020 blev beløbsgrænsen hævet til 34.400 kroner. 

    Det er altså en stigning på 100%.

    Den aktuelle beløbsgrænser er:​

    • 2025: 34.400 kr.

    Det betyder, at du i 2025 kan straksafskrive driftsmidler med en anskaffelsessum på op til 34.400 kr. Vær opmærksom på, at hvis flere aktiver fungerer som en samlet enhed, skal den samlede anskaffelsessum vurderes i forhold til grænsen.

    Hvad betyder den nye beløbsgrænse for dig? 

    Den nye beløbsgrænse for straksafskrivning er vigtig i forbindelse med dit årsregnskab, og fristen for at indberette dit regnskab nærmer sig med hastige skridt. 

    Din straksafskrivning skal nemlig angives i årsregnskabet som en post, hvis du ikke vil snyde dig selv for den skattefordel. 

    Hvis du allerede har tænkt på det og fået straksafskrivninger med i dit regnskab, skal du også lige tjekke beløbsgrænsen efter en ekstra gang.

    Der er nemlig en god chance for, at du ikke får det optimale udbytte ud af dine små investeringer

    I en tid med hjælpepakker og udskudte frister kan det sagtens være, du har overset dette. Især fordi det offentlige ikke har meldt klart ud om den nye beløbsgrænse. 

    Derfor: tjek efter, om der er flere af dine små investeringer, du kan lave straksafskrivninger på. Så sikrer du, at du ikke snyder dig selv for et fradrag med det samme.

  • Ferie og Regnskab: Forbered din virksomhed til sommermånederne
  • Grundlæggende regnskabsføring - 3 emner du skal forstå
  • Årsregnskabets øvrige oplysninger for selskaber - hvad skal du være opmærksom på?