Sådan finder du et stærkt domænenavn til din virksomhed
Når man starter en ny virksomhed, er det ofte en udfordring at finde det helt rigtige navn. Det skal både lyde godt, passe til produktet og ikke mindst skal det gerne være ledigt som domænenavn.
Det behøver dog ikke være så svært, der findes nemlig nogle super gode værktøjer på nettet, som kan hjælpe med at ramme plet.
I dette indlæg skal vi først gennemgå en kort tjekliste, som hjælper dig til at finde et rigtig godt og stærkt navn til din virksomhed, og derefter skal vi se på et online tool, som kan være en stor hjælp i processen.
Lad os starte med tjeklisten.
5 ting du skal tjekke, inden du køber dit domæne
1. Kan man huske navnet?
Når du starter en ny virksomhed, er det vigtigt, at folk kan huske dit navn. Jeg plejer at finde en liste med 4-5 navne, som jeg fortæller til en håndfuld venner, og så venter jeg en dag eller to og ringer og spørger dem, hvilke af navnene de kan huske.
Der vil altid være et navn eller to, som fænger bedre end andre.
2. Tjek at navnet ikke allerede er varemærkebeskyttet
Hos Patent- og Varemærkestyrelsen kan du hurtigt tjekke, om navnet er beskyttet.
3. Er det smartest med .dk eller .com?
Personligt går jeg næsten altid efter .com for ikke at begrænse mine muligheder på sigt.
Du tænker måske, at du bare kan starte et .com site senere, men af flere grunde er det smart at samle alt om sin virksomhed på ét og samme domæne, da ældre domæner har bedre forudsætninger for at blive fundet i Google.
4. Undgå domæner der er svære at stave til
Tro mig, du bliver træt af at skulle stave dit firmanavn to gange, hver gang telefonen ringer. Det er en sikker vej til at miste kunder og leads.
5. Er det ledigt med alle endelser?
Det er surt at registrere sit domænenavn for bagefter at finde ud af, at navnet allerede er i brug som .com, .net eller .whatever. Tjek grundigt, så du ikke bliver nødt til at skifte det senere.
Et uundværlige tool til at finde ledige domæner
Et tool, jeg altid bruger til at finde ledige domæner, er bustAname.com. Det lader dig lave lister med ord, som kombineres på alle måder, og de ledige navne vises automatisk.
Det sparer dig for en masse opslag, og der er desuden et fritekstfelt, som lynhurtigt tjekker alle ideer, du måtte have.
Du kan også tilføje forskellige pre- og præfiks, som automatisk bliver tilføjet til alle kombinationer, og du kan selv vælge, om der kun skal søges efter .com eller .net og .org med flere.
Pludselig er det faktisk sjovt at finde på navne.
Jeg har lavet en dybdegående præsentation af toolet i dette indlæg, hvor jeg kommer mere ind på de forskellige settings der kan bruges.
Jeg har blandt andet brugt værktøjet til at finde navne som Whiteaway.com, GoDownsize.com, OneGirlOneSuitcase.com og mange flere.
Sørg for at registrere i Danmark
Når du har fundet et godt navn, skal du være opmærksom på, at værktøjet vil guide dig til at registrere domænet hos en Amerikansk udbyder. Det er her skaberen af værktøjet tjener kommission på henvisningerne.
Sørg for i stedet at registrere hos en dansk registrant. Det er bedst at have sine server data placeret lokalt i det land, hvor man ønsker at ranke sin side i Google, og derudover er der også nogle juridiske ting, som er lettere i Danmark.
Held og lykke med jagten.