Personalegoder i form af internet
Der findes mange forskellige typer af personalegoder, som arbejdsgiver med fordel kan stille til rådighed for sine medarbejdere. Et af de personalegoder, vi typisk får spørgsmål om, er internet. Arbejdsgiver kan vælge at betale medarbejderens internet i hjemmet. Har medarbejderen adgang til stort set samme dokumenter og funktioner som på arbejdspladsen, vil der ikke ske beskatning af værdien heraf. Adgangen til de samme dokumenter kunne f.eks. være digital adgang til virksomhedens økonomisystem eller hjemmeside.
Beskatningsgrundlag
Beskatningsgrundlag er et udtryk for det beløb, som medarbejderen skal betale skat af.
Vurderes det, at medarbejderen skal beskattes af internet betalt af arbejdsgiveren, vil det ske efter beskatningsreglerne om fri telefon, og beskatningsgrundlaget er derved 2.600 kr. pr. år (2015-tal). Har medarbejderen både fri telefon og internet, er det samlede, maksimale beskatningsgrundlag 2.600 kr. pr. år (2015-tal). Dette vil sige, at medarbejderen maksimalt skal betale skat af 2.600 kr. (2015-tal) for at have både internet, stillet til rådighed af arbejdsgiver, og fri telefon.
Et eksempel på den samlede udgift for lønmodtageren med internet betalt af arbejdsgiver:
Beskatningsgrundlag 2.600
AM-bidrag, 8 % -208
A-skat, 37 % -885
Samlet udgift for lønmodtager, AM-bidrag + A-skat -1.093
For lønmodtager vil de reelle årlige omkostninger være 1.093 kr. for at have internet betalt af arbejdsgiver. Da en medarbejder maksimalt kan blive beskattet af 2.600 kr., vil den årlige omkostning for en medarbejder være 1.093 kr. for både internet betalt af arbejdsgiver og fri telefon. Fra medarbejderens synspunkt må denne årlige omkostning anses for at være en billig løsning for at finansiere en internetforbindelse i hjemmet og alternativt også fri telefon. For arbejdsgiver vil den økonomiske betydning være de omkostninger, som internettet har. Virksomheden har 100 % fradrag for udgiften og har fradrag for momsen efter et skøn. Skønnet skal afspejle medarbejderens anvendelse af internettet til virksomhedens formål, så dette er en vurderingssag. Vi har været hos virksomheder, hvor man benyttede 50 % momsfradrag, hvilket i mange henseender må betragtes som en rimelig sats. Dette er dog en vurderingssag, men et 100 % momsfradrag vil i langt de fleste tilfælde ikke være berettiget. Fra arbejdsgivers synspunkt vil det at kunne få fuldt fradrag for omkostninger samt et stort momsfradrag betyde, at fri internet i mange tilfælde vil være et billigt personalegode at stille til rådighed.
Ægtefællerabat
Beskattes begge ægtefæller af fri internet, kan der opnås en ægtefællerabat på 25 %, der angives på årsopgørelsen. Kravet er, at ægtefællerne tilsammen i løbet af året er blevet beskattet af minimum 3.300 kr. Det er et krav, at ægtefællerne er samboende ved årets udgang. Den egentlige, årlige besparelse ved at benytte denne rabat vil derfor være pr. ægtefælle:
Beskatningsgrundlag 2600
Beskatningsgrundlag fratrukket 25 % ægtefællerabat 1950
AM-bidrag, 8 % -156
A-skat, 37 % -664
Samlet udgift for lønmodtager, AM-bidrag + A-skat -820
Rabat ved benyttelse af ægtefællerabat 273
Hver ægtefælle vil derfor årligt spare 273 kr. ved at benytte reglen om ægtefællerabat. Som det ses, er internet et af de personalegoder, som det ofte kan betale sig at tilbyde sine ansatte eller sig selv som hovedaktionær, da beskatning i mange tilfælde vil kunne undgås.
Beskatning af fri telefon
Tidligere fandtes den såkaldte multimedieskat. Denne blev dog ophævet i 2012 og afløst af beskatning af fri telefon. Reglerne er nu sådan, at får en medarbejder stillet fri telefon til rådighed af arbejdsgiver, og denne også må benyttes til privatbrug, beskattes den af 2.600 kr. årligt eller 216 kr. pr. måned (2015-tal). Har medarbejderen både fri telefon og internet, er den samlede, maksimale beskatning 2.600 kr. pr. år (2015-tal) Ved fri telefon forstås både fastnet- og mobiltelefoner. Det er uden betydning, om medarbejderen rent faktisk anvender telefonen privat, da det er muligheden for at anvende telefonen privat, der beskattes. Har medarbejderen derved telefonen med i sit private hjem blot en enkelt gang, er der en formodning om privatbrug, og der sker beskatning.
Undtagelse til beskatning af fri telefon
Anvendes telefonen alene til erhvervsmæssige opkald, udløses der ikke beskatning, heller ikke hvis medarbejderen tager telefonen med hjem på sin bopæl, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Hvis telefonen er nødvendig for arbejdet.
- Hvis arbejdsgiver og medarbejder har afgivet en tro og love-erklæring om, at telefonen alene anvendes til erhvervsmæssig brug. Dette vil ofte kræve en skriftlig aftale. Det bemærkes, at ejer af en virksomhed ikke kan undgå beskatning, da denne ikke kan afgive en tro og love-erklæring til sig selv som kontrollant.
- Hvis arbejdsgiveren fører en vis kontrol med brugen af telefonen. Dette kan f.eks. ske ved korte gennemgange af opkaldslister. Enkeltstående private opkald vil ikke udløse beskatning.
Er ovenstående betingelser opfyldt, kan beskatning undgås. Som betingelserne viser, vil man ofte komme i en situation, hvor det beror på en vurdering, men ikke desto mindre kan beskatning af fri telefon undgås.
Ægtefællerabat
- Beskattes begge ægtefæller af fri telefon, kan der opnås en ægtefællerabat på 25 %, der angives på årsopgørelsen. Kravet er, at ægtefællerne tilsammen i løbet af året er blevet beskattet af minimum 3.300 kr.
- Det er et krav, at ægtefællerne er samboende ved årets udgang.
Arbejdsgivers pligt til indberetning som A-indkomst
Det er arbejdsgivers pligt at indberette fri telefon som A-indkomst til SKAT.
Denne artikel er skrevet af
Jonas Martinsen, JM Regnskabsservice
JM Regnskabsservice hjælper dig med regnskabet, så du har bedre tid til at lave netop det, du brænder for!
JM Regnskabsservice tager sig af alt fra bogføring til regnskabsmæssig optimering af din virksomhed. Vi tilbyder regnskabsservice, hvor du og dine behov som kunde er i centrum. Vi tager hellere end gerne et gratis møde med dig for at afklare dine behov.
Besøg os på https://retio.dk/
