Når jeg gennemgår regnskaber med mine kunder, får jeg tit spørgsmål som: “Du siger, at jeg har skabt et overskud – men hvorfor er der så ingen penge på min konto?”.
Det er da også et virkelig godt spørgsmål. Hvordan kan det være, at man kan generere et overskud, men at banksaldoen samtidig er i nul – eller måske endda i minus?
Svaret finder du i virksomhedens balance (gå til regnskab > balance).
Resultatopgørelse vs. balance
Det er nemlig sådan, at når vi taler om overskud, taler vi kun om de tal, der er plottet ind i virksomhedens resultatopgørelse. Det vil sige, at overskuddet er lig med virksomhedens indtægter, efter at de fradragsberettigede udgifter er trukket fra. Men resultatopgørelsen tager ikke højde for moms, afdrag på gæld, private hævninger osv.
Balancen består derimod af aktiver og passiver, og den opsummerer det hele. Aktiverne er de værdier, der findes i virksomheden. Det kan dreje sig om driftsmidler (biler, maskiner etc.), men også om tilgodehavender og kontantbeholdninger. Passiverne viser, hvordan disse værdier er blevet finansieret. Passiverne udgøres dels af gæld, dels af egenkapital.
Et lille eksempel
Pyha – ikke flere regnskabstermer! Lad os i stedet tage et lille, praktisk eksempel. For at gøre det mere simpelt lader vi som om, at momsen ikke eksisterer (jeg har hørt, at dette gælder i visse dele af landet):
Jeg sidder lige nu i møde med en kunde, der har oprettet en virksomhed i 2013. Allerede det første år har virksomheden ifølge regnskabet haft et overskud på 350.000 kr. Kunden ser på mig med spørgende øjne og siger: “Jamen, jeg har jo ingen penge på kontoen – det kan da ikke være rigtigt?”.
Jeg bladrer hurtigt om til de sider i årsrapporten, hvor balancen er opført, og ser med det samme, at den er god nok. På trods af et overskud på 350.000 kr. står der kun 500 kr. på kontoen.
Jeg siger derfor til kunden: “Ok, jeg kan se, at der alt andet lige burde stå 350.000 kr. på kontoen, men der er kun 500 kr. Altså mangler vi at opklare, hvad der er blevet af de resterende 349.500 kr. Lad os tage udgangspunkt i det og så gå balanceposterne igennem”.
- Den første post er “Depositum”, og den lyder på 55.000 kr. Der er altså betalt et huslejedepositum på 55.000 kr., som ikke er medregnet i resultatopgørelsen. Men vi mangler stadig at redegøre for de resterende 294.500 kr.
- Den næste post hedder “Tilgodehavende hos kunder” og lyder på 88.000 kr. Disse 88.000 kr. figurerer som indtægt i resultatopgørelsen, selvom de endnu ikke er indgået på kontoen. Dermed mangler der at blive redegjort for 206.500 kr.
- Den sidste post, vi løber ind i, kaldes “Privat hævet”, og her finder vi de resterende 206.500 kr.
Balancen som værktøj
Som eksemplet viser, er balancen et godt værktøj til at forklare, hvor man har “investeret” overskuddet. I praksis er regnestykket mere indviklet, og man skal som regel også skal tage højde for, hvad der stod på de forskellige poster ved årets start. Men meningen med dette blogindlæg er at give dig en forståelse af, hvad en balance egentlig er, og hvordan vi kan bruge den til at forklare virksomhedens økonomiske status.
Denne artikel er skrevet af
Jákup Martin Vandsdal, Tasteriet
Tasteriet har specialiseret sig i moms og regnskab for selvstændige med små selskaber uden revisionspligt. Få solid rådgivning til alt lige fra bogføring og udarbejdelse af din årsrapport og momsafregning hos Tasteriet.
