- Hvad laver du i Billy?
- Hvis du skulle beskrive en almindelig dag i Billy, hvordan ser den så ud?
- Hvad er det bedste ved at arbejde i Billy?
- Hvordan kan det være du søgte job i Billy?
- Hvad laver du når du ikke er på arbejde i Billy
- Hvad er dit drømmejob?
- Hvis du var et dyr, hvordan ville du så beskrive dig?
- Hvis du skulle spise middag med en kendt person, hvem skulle det så være?
- Hvad er din guilty pleasure?
- Hvis du kun måtte spise en ting resten af livet, hvad skulle det så være?
- Hvis du vandt en milion, hvad ville du så bruge dem på?
- Næste gang
I denne uge i Bag om Billy kan du møde vores rådgiver Victor.
Victor ringer primært ud til eksisterende kunder for at få feedback på, hvad vi kan gøre endnu bedre ved programmet. Han er derfor en vigtig del af den viden, som vi får fra vores brugere. Derudover hjælper han eksisterende kunder i gang med nogle af Billys nyere funktioner.
Victor er født og opvokset i Gentofte og Hillerød, men nu bor han midt i København sammen med et par af hans venner. Ved siden af sit job hos Billy, læser Victor en HA-almen på CBS. Fritiden bliver brugt på træning og fodbold, hvor han både selv spiller og ellers følger ihærdigt med bag tv-skærmen eller på stadion, når FCK trækker i trøjerne.
Hvad laver du i Billy?
“Jeg arbejder som rådgiver, og jeg ringer ud til Billy-brugere for at få feedback på nogle af vores funktioner, så vi kan forbedre dem, og gøre Billy nemmere at bruge. Derudover hjælper jeg folk i gang med nogle af vores nye funktioner.”
Hvis du skulle beskrive en almindelig dag i Billy, hvordan ser den så ud?
“Vi møder ind kl. 9, så tjekker vi mails og kalender i forhold til møder og ellers så sidder vi og ringer ud til kunder for at hjælpe dem. Så spiser vi frokost omkring kl. 12 og henad eftermiddagen, hvor man bliver lidt træt af at sidde og tale i telefon, så går vi en tur for lige at få clearet hovedet lidt. Derefter ringer vi lidt videre indtil vi har fri kl. 17.”
Hvad er det bedste ved at arbejde i Billy?
“Jeg kan godt lide den indstilling, som folk har. Det er unge mennesker med drive, som løser mange forskellige opgaver. Vi stiller selv frokost frem og fylder papir op på toilettet, som jeg ikke har været vant til fra tidligere stillinger, men alle er motiverede til at gøre en indsats for virksomheden og ikke udelukkende for dem selv.”
Hvordan kan det være du søgte job i Billy?
“Det var primært pga. det, jeg nævnte før, jeg kunne godt tænke mig at være en del af en mindre virksomhed, hvor man kan have indflydelse på en anden måde. I den afdeling jeg sidder i i Billy, kan vi selv påvirke processerne, der er ikke noget det skal igennem en HR-afdeling, der siger vi det, og så får vi et ja eller et nej, og det går meget hurtigt at få ændret på tingene.”
Hvad laver du når du ikke er på arbejde i Billy
“Så er jeg på studiet. Men det er meget oplagt at have et job ved siden af, da vi kun har to fulde dage og så nogle enkelte moduler derudover. Der er rig mulighed for at flekse rundt på holdene. Derudover så får jeg også trænet lidt.”
Hvad er dit drømmejob?
“Det er svært at sige, præcis hvad det er. Jeg synes at det er fedt, hvis man kan have flere hatte på og have ansvar for flere områder. Så man mere er en del af helheden og ikke kun sidder med et enkelt område. Og kunne påvirke processerne.”
Hvis du var et dyr, hvordan ville du så beskrive dig?
“En løve, jeg kan godt lide løven. Det har måske også noget med, at den er en del af FCK. Det er måske lidt strengt at sige, men det er jo også hanløven, der får de andre til at arbejde. Ej, men at have kontrol og dens rolighed, det kan jeg godt lide.”
Hvis du skulle spise middag med en kendt person, hvem skulle det så være?
“En gang har jeg svaret Barack Obama. Fordi han har prøvet så meget. Det har andre amerikanske præsidenter selvfølgelig også. De har prøvet en masse ting og har skulle tage nogle beslutninger, som ingen andre har. De har et kæmpe ansvar, hvor de skal tage stilling til, om man skal gå i krig eller ej, det er ret vildt.”
Hvad er din guilty pleasure?
“Jeg spiser måske lidt for meget usundt. Søde sager er jeg generelt meget glad for. Jeg drikker rigtig meget lightsodavand. Jeg har hørt at det ikke skulle være så godt for tænderne, men der er jo ingen kalorier i, så det er lidt en undskyldning. Det smager godt, og der er ingen kalorier i, men det er nok ikke så sundt alligevel.”
Hvis du kun måtte spise en ting resten af livet, hvad skulle det så være?
“Åh, det skal jo være noget sundt, og så skal det smage godt. Ej det skulle være bøf med bearnaise og så barbequemarinerede pomfritter, bare dem man skal varme i ovnen fra Netto.”
Hvis du vandt en milion, hvad ville du så bruge dem på?
“Så ville jeg investere dem, så de kunne blive til flere millioner. Jeg ville nok ikke være den type, der ville gå ud og købe en Ferrari. Jeg ville ihvertfald ikke kunne sige, nu slapper jeg bare af, jeg har brug for at lave noget. Det er også grunden til, at jeg har et job ved siden af mit studie, fordi man har så meget tid ved siden af, så jeg har brug for at holde mig i gang.”
Næste gang
Det var alt i denne omgang fra Bag om Billy. Men vi har allerede fået et par nye tilføjelser til det hurtigt voksende team af søde mennesker, så hold øje med bloggen, for vi er snart tilbage igen.
Fik du ikke læst det forrige interview med vores Digital Content Manager Sebastian, kan du gøre det her.