- Hvordan kan det være, at du søgte job hos Billy?
- Hvad er det bedste ved at arbejde i Billy?
- Hvor ser du dig selv om 10 år?
- Hvis du kun måtte tage 3 ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?
- Hvis du var et dyr, hvad ville du så beskrive dig som?
- Hvilken rejsedestination står øverst på din liste?
- Har du en guilty pleasure?
- Har du et skjult talent?
- Hvem er din yndlings superhelt?
- Hvis du skulle spise middag med en kendt person, hvem skulle det så være?
- Næste gang
I denne uge af Bag om Billy kan du møde Servan, som er nyeste tilføjelse til supportteamet. Servan er nemlig lige blevet ansat som rådgiver, og hans primære arbejdsopgave er at ringe ud til vores nye brugere for at hjælpe dem godt i gang med deres regnskab.
Servan er født og opvokset i Ishøj, hvor han stadig bor i dag sammen med sin familie. Når han ikke er på arbejde i Billy, studerer han på Cph Business i Lyngby, hvor han er ved at uddanne sig til Financial Controller.
I sin fritid bruger han en stor del af tiden på at træne, og nogle gange kan han endda finde på at træne hele to gange på en dag. Hvis han ikke er at finde i fitnesscenteret, så er han til thaiboksning, som er en af hans favorit sportsgrene. Men når træningen er overstået, elsker han at tilbringe tiden med sine venner inde i København.
Hvordan kan det være, at du søgte job hos Billy?
“Jeg faldt tilfældigvis over stillingen på LinkedIn og besluttede mig for at søge den, da jeg i længere tid gerne ville have et studierelevant arbejde. Derudover passer det også helt perfekt til mig, da jeg elsker at snakke med mennesker.”
Hvad er det bedste ved at arbejde i Billy?
“Hmm… Ja, nu har jeg jo ikke været ansat så længe, men jeg syntes, at mine kolleger er ret cool. Jeg synes også, at jeg sidder i et godt team, hvor vi har det sjovt sammen, mens vi arbejder. Det er ret fedt at have et arbejde, hvor man virkelig glæder sig til at møde ind.”
Hvor ser du dig selv om 10 år?
“Om 10 år er jeg forhåbentlig blevet statsautoriseret revisor og arbejder i et stort revisionshus. Men jeg håber også, at jeg måske er ved at stifte familie og er faldet lidt på plads helt generelt.”
Hvis du kun måtte tage 3 ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?
“Så ville jeg nok tage mit headset, en boksepude og min computer med. Så tror jeg godt, at jeg kunne hygge mig på en øde ø i noget tid.”
Hvis du var et dyr, hvad ville du så beskrive dig som?
“En kænguru. Da jeg var yngre, så det nemlig ud som om, at jeg hoppede som en kænguru, når jeg gik. Men jeg har også set en kænguru bokse mod et menneske, så derfor passer jeg også godt til en kænguru, da jeg elsker at bokse. Hvis jeg ikke skulle være en kænguru, ville jeg nok være en papegøje, da jeg snakker helt vildt meget.”
Hvilken rejsedestination står øverst på din liste?
“Jeg gad virkelig godt til Thailand på en tre måneders rejse, hvor man hver dag træner thaiboksning i et par timer og bagefter bare slapper af på stranden. Jeg har også hørt, at strandene i Thailand skulle være vildt lækre. Men jeg gad også godt at rejse rundt i USA.”
Har du en guilty pleasure?
“Ja, jeg har faktisk lidt en mærkelig guilty pleasure efter min mening. Jeg elsker de frosne hindbærtærter fra Bilka, og jeg skal helst have dem, mens de stadig er lidt frosne. Det er virkelig de bedste, jeg nogensinde har smagt, men jeg er også nødt til at passe lidt på med at købe dem, da jeg spiser det hele på en gang.”
Har du et skjult talent?
“Jeg er faktisk virkelig god til at huske sangtekster, og jeg elsker at synge med på sange. Det er nok mit eneste skjulte talent.”
Hvem er din yndlings superhelt?
“Helt klart Superman. Som barn kunne jeg sommetider være lidt ked af det, da ingen kunne udtale mit navn, så mit største ønske var at hedde det samme som Superman. Men jeg synes også dengang, at han havde noget flot hår og store muskler.”
Hvis du skulle spise middag med en kendt person, hvem skulle det så være?
“Så skulle jeg spise middag med August Alsina, som er en R&B sanger fra USA og min yndlings sanger. Jeg synes, at han har en vildt spændende historie, og jeg gad virkelig godt at lære ham at kende. Måske også vide mere om, hvor han får inspiration til sin musik henne, da det er meget anderledes musik, end hvad jeg normalt har hørt.”
Næste gang
Om to uger kan du møde Bastian, som er Produkt Manager i Billy.
Gik du glip af forrige interview med vores udvikler Andrés, kan du læse det her.