- Hvad laver du i Billy?
- Hvem har du skrevet et digt til på kontoret?
- Hvorfor har du valgt at tage et semester på Hawaii?
I dag kan du møde Johannes, som er en af vores rådgivere i supporten. Når han ikke sidder på sin pind i Billy, knokler han på studiet. Johannes læser erhvervsøkonomi på CBS, og næste semester bliver ekstra særligt. Efter sommerferien står den nemlig på et semester på Hawaii.
Johannes er en ung mand på 21 år, som forstår at skabe bekvemmelige og praktiske rammer. Han deler nemlig baggård med sin mor. Det har bestemt sine fordele at bo tæt på mor. I Billy er vi aldrig bekymret for om Johannes er spist af – det sørger mor for. Alligevel undrer vi os over, hvor god appetit han har ved frokostbordet. Det er lidt af et mysterium.
Hvad laver du i Billy?
”Jeg hjælper kunderne med regnskabstekniske spørgsmål – gerne de lidt mere kompliceret af slagsen. Det synes jeg er meget spændende. Og så fikser jeg kundernes åbningsbalancer og posteringsjournaler, hvis de skal startes op. Så hvis det er lidt større virksomheder, der har noget gammel data med, så hjælper jeg gerne med at tage det over. Min tekniske ekspertise har en tendens til at blive overskreddet ved integrationer, så den ryger oftest videre til mine dygtige kollegaer.
Da jeg startede i Billy sad jeg i onboarding, og har ligesom arbejdet mig op igennem de mange lag. Ej, jeg synes fra start af, det var lidt mere spændende med personlig kundekontakt og at arbejde med data. ’Never theorize before you have data’. Jeg har altid godt kunne lide, at få de lidt mere omfattende cases.”
Hvem har du skrevet et digt til på kontoret?
”Jeg havde en periode, hvor jeg skrev kærlighedsdigte til Katrine, vores marketingchef og eneste ene her på kontoret. Hun ka’ noget! Som jeg tit siger til hende: ’Hvis du var 20 år yngre, så havde det været os to’. Digtet var naturligvis bare en oprigtig kærlighedserklæring til min nummer ét på kontoret.
Det blev taget godt imod. Så vidt jeg husker, græd hun næsten. Haha.
Det er selvfølgelig for sjov, men så vidt jeg ved, hænger den post-it jeg skrev digtet på stadig på hendes skærm.”
Hvorfor har du valgt at tage et semester på Hawaii?
”Jeg har altid elsket USA, og vil meget gerne derhen. Da jeg fik muligheden for det, synes jeg det var oplagt at komme ned at surfe, road-trippe og hike. Jeg nåede f.eks. aldrig i militæret inden jeg begyndte på mit studie, hvilket jeg fortryder lidt. Det er også en mulighed for at komme lidt væk og se noget andet end København, og de steder jeg normalt færdes.
Hawaii var bare oplagt. Det bliver en helt ny måde at leve og studere på. Jeg skal undervises på Pearl Harbor Air Base og lave platte Pearl-Harbor referencer til pigerne ”Baby, please don’t take my wings away”. Det bliver spændende. Og så er det jo fantastisk vejr!
Der skal surfes, og så er der en masse søde norske udvekslingsstuderende - Man kommer helt sikkert til at se mig i hula-hula-skørt, mens jeg danser til sange. Det bliver lækkert. Jeg skal selvfølgelig også dykke og se øerne. Man kan jo alt! Jeg skal hike, surfe, dykke, opleve og feste – og naturligvis min favorit: Læse en masse finansiering!”
Næste gang
Næste interview kommer ud den 28. juli, hvor du kan møde vores udvikler Razvan.
Den 30. juni udkom den forrige udgave af vores blogserie, Bag om Billy, og hvis du ikke har læst det endnu, kan du finde det her her.