- Hvad er det værste, du ved?
- Hvad er din største corona-craving?
- Hvad er din guilty pleasure?
- Hvad er det bedste ved at arbejde i Billy?
- Hvordan ser en almindelig dag ud for dig i Billy?
- Hvis du kun måtte tage 3 ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?
- Hvis du kun måtte spise én ting resten af livet, hvad skulle det så være?
- Hvis du skulle spise middag med en kendt person, hvem skulle det så være?
- Hvis du var et dyr, hvad ville du så være?
- Har du et skjult talent?
I denne udgave af Bag om Billy kan du møde vores content marketing specialist Anna.
Anna sidder i vores marketingafdeling, hvor hun laver indhold til vores blog og sociale medier, så vores brugere altid er opdateret med spændende og relevant viden om bogføring og nyheder fra Billy.
Anna er en sprudlende sjæl og en omsorgsfuld kollega, der altid er klar med et opmuntrende skulderklap, hvis man skulle hænge lidt med hovedet. Hun møder altid ind på kontoret iført et kæmpe smil og i højt humør - hvis altså hun har fået hele sin nattesøvn i ro og mag. Noget af det værste, Anna ved, er nemlig at få for lidt søvn. Og det hænder somme tider, for hun kan snildt sidde til langt ud på aftenen og fordybe sig i skønlitteratur eller en nørdet serie på Netflix.
Hun er også ret stor fan af at spille brætspil med vennerne kombineret med tonsvis af god rødvin. Men det skal hun helst i weekenden, så der dagen derpå kan soves længe og spises en sen brunch med kæresten Anton. Anton og Anna danner et ret umage par, for han er russer fra Moskva og hun har amerikanske rødder fra The Big Apple. Det kræver lidt koordinering af de forskellige traditioner og helligdage. Men Thanksgiving, amerikansk fodbold og politik siger faktisk ikke Anna synderligt meget.
Hun er langt mere fascineret af et helt særligt computerspil og psykologiens verden - lidt længere nede, kan du faktisk læse mere om hendes skjulte talent, hvor hun får fat i folks dybeste hemmeligheder.
Hvad er det værste, du ved?
“Jeg hader frugt i hovedretter. Altså ananas på pizza eller mango i en salat, eller noget i den dur. Det er altså helt på månen, at folk blander sådan noget sammen, hvis man spørger mig.”
Hvad er din største corona-craving?
“Jeg er lidt af en globetrotter, så derfor craver jeg så meget at komme ud at rejse. Det fedeste sted, jeg har været, er helt klart Cuba. Det var et besøg i anden helt anden tidsboble, der var god musik, folk med sombreros og en konstant sød duft af cigar. Mums. Lige nu gad jeg vildt godt til Maldiverne bare for at chille og drikke cocktails hele dagen...”
Hvad er din guilty pleasure?
“Computerspillet The Sims. Jeg elsker det og har altid spillet det. Man kan slå hjernen totalt fra og hoppe ind i en bobbel, hvor man kan styre andres liv og bygge kæmpe paladser. Sul-sul! Det betyder hej på Sims-sprog.”
Hvad er det bedste ved at arbejde i Billy?
“Helt klart mine kollegaer. Vi er et ungt, friskt team med en flad struktur. Der sker altid et eller andet grineren. Selvom vi er meget forskellige, arbejder vi vildt godt sammen på tværs. Og så behøver man ikke være en bestemt type, man kan bare være sig selv.”
Hvordan ser en almindelig dag ud for dig i Billy?
“Jeg møder ind ved 8-9 tiden og gennemgår dagens plan, og så er det ellers bare med at komme i gang. Dagens første højdepunkt er helt klar den første spand kaffe, og så er frokostpausen selvfølgelig også ret nice. Frokosten i kantinen for det meste ret spændende - altså udover når der er frugt i retterne.”
Hvis du kun måtte tage 3 ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?
“Jeg ville helt klart tage en psykolog med, en god lydbog og en Beluga vodka. Så har jeg en at tale med, hvis jeg bliver ensom. Og når jeg har brug for en break fra sludderen, så hiver jeg min lydbog frem og sipper til lidt af det skarpe.”
Hvis du kun måtte spise én ting resten af livet, hvad skulle det så være?
“Mac and cheese. Det bringer de vildeste barndomsminder frem. Det skal helst være den med pulverost. Det er mega klamt, men totalt nostalgisk for mig.”
Hvis du skulle spise middag med en kendt person, hvem skulle det så være?
“Obama. Altså hans kone skulle ikke med, det skulle bare være ham og jeg. Han har så meget karisma, den mand. Jeg ville aldrig blive træt af at lytte til hans White House-historier. Og så skulle vi spise masser af sushi og drikke pagne.”
Hvis du var et dyr, hvad ville du så være?
“Jeg ville være en ugle. Jeg observerer nemlig vildt meget. Folk kan godt tro, jeg er lidt uintelligent og distræt, men tro mig - I know shit.”
Har du et skjult talent?
“Jeg har altid være vildt fascineret af psykologi. Jeg tror også, det er derfor, jeg arbejder med marketing nu. Af en eller anden grund ender folk altid med at fortælle mig deres dybeste hemmeligheder. Selvom vi måske først lige er mødtes. Nogle gange er jeg blevet ret overrasket, men jeg interesserer mig faktisk oprigtigt for folks personlige fortællinger.”
Hvis du gik glip af det forrige interview med vores praktikant, Frederik, kan du læse det her.