Hvordan håndterer jeg B-skat for min virksomhed?

Forfatter:Revisor Lasse Brandt
Dato:24. april 2014
Læsetid:2 minutter

Sådan udbetaler du lønindkomst

Er du nystartet i en enkeltmandsvirksomhed, og har du før haft en lønindkomst, kan det derfor være en god ide, at du udbetaler det samme til dig selv, som du før fik udbetalt i dit lønnede job, og ligeledes forskudsregistrerer sådan, at du også indbetaler nogenlunde det samme i B-skat, som du betalte i A-skat i dit lønnede job. Det vil sige, at hvis du i dit lønnede job fik 30.000 kr. i løn og udbetalt 20.000 kr., så er det en god rettesnor at udbetale 20.000 kr. til dig selv – altså, hvis din virksomhed kan bære en totallønomkostning på 30.000 kr.

Sådan bogfører du din løn i en enkeltmandsvirksomhed

I din bogføring er B-skatten at betragte som en privat hævning og kan med fordel bogføres på en særskilt konto i samme gruppe som de øvrige private hævninger. I Billy’s Billing kan du let oprette en konto til det formål ved at se hjælpeartiklen Opret konto.

Læs også det populære blogindlæg om løn i en enkeltmandsvirksomhed.

Hvad, hvis jeg ikke har betalt korrekt skat?

Hvis du i løbet af året mener, at du har betalt for lidt eller for meget i B-skat, kan du via SKATs hjemmeside ændre forskudsregistreringen for året, sådan at din skat kommer til at passe med dine forventede indkomstforhold.

Hvad, hvis jeg har betalt for lidt skat?

Har du betalt for lidt i skat – f.eks. kr. 50.000 – og du finder ud af det inden årets udgang, har du mulighed for at indbetale beløbet rentefrit inden årets udgang. Hvis du ikke indbetaler, vil du skulle betale en rente af restskatten, der ikke er fradragsberettiget. Er restskatten f.eks. opstået i 2013, vil din B-skat for 2015 blive forhøjet med ca. kr. 20.000. Resten vil blive opkrævet i efteråret 2014 i tre lige store rater.

Hvad, hvis jeg har betalt for meget i skat?

Har du skat til gode, vil du få beløbet overført til din NemKonto inkl. et mindre rentetillæg.

Læs mit andet indlæg om fordelene ved aflønning via virksomhedskatteordningen her.

Denne artikel er skrevet af

Lasse Brandt, ReviPartner

ReviPartner udarbejder årsregnskaber og årsrapporter for små og mellemstore virksomheder. Desuden tilbyder ReviPartner skattemæssig rådgivning til såvel små som store virksomheder.

Se Lasse Brandts profil

  • Ferie og Regnskab: Forbered din virksomhed til sommermånederne
  • Grundlæggende regnskabsføring - 3 emner du skal forstå
  • Årsregnskabets øvrige oplysninger for selskaber - hvad skal du være opmærksom på?