- Vi dykker ned i disse emner:
- Hvad er regnskabsklasser?
- Hvilken regnskabsklasse hører flest virksomheder til?
- Hvad er forskellen på regnskabsklasserne?
- Hvad er kravene til årsrapport for min regnskabsklasse?
- Kom i gang med dit årsregnskab i dag
Hvad er en regnskabsklasse? Hvilken regnskabsklasse tilhører din virksomhed? Og hvad betyder det for dit årsregnskab?
Vi guider dig til alt, du skal vide om regnskabsklasser, så du kan det hele i søvne.
Vi dykker ned i disse emner:
- Hvad er regnskabsklasser?
- Hvilken regnskabsklasse hører flest virksomheder til?
- Hvad er forskellen på regnskabsklasserne?
- Hvad er kravene til årsrapport for min regnskabsklasse?
Hvad er regnskabsklasser?
Virksomheder findes i mange størrelser og former. Og som du nok ved, varierer reglerne for regnskab ud fra størrelsen på din virksomhed.
For at gøre det lettere at finde rundt i junglen med krav og regler, inddeler man virksomheder i regnskabsklasser.
I Danmark har vi fire forskellige regnskabsklasser. Regnskabsklasserne er A, B, C og D.
De mindste virksomheder tilhører regnskabsklasse A, mens de største tilhører regnskabsklasse D.
Selvom vi i Danmark opererer med fire forskellige regnskabsklasser, bliver både regnskabsklasse B og regnskabsklasse C delt op i underkategorier.
Regnskabsklasse B er delt op i mikro B og små B. For regnskabsklasse C hedder underkategorierne mellemstore C og store C.
Hvilken regnskabsklasse hører flest virksomheder til?
De fleste små og mellemstore virksomheder hører under regnskabsklasse A eller regnskabsklasse B.
Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed, vil du typisk høre under regnskabsklasse A. Har du et selskab vil du typisk høre under regndskabsklasse B.
Hvad er forskellen på regnskabsklasserne?
Du kan let finde ud af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører ved at se på din omsætning, balancesum og antal ansatte. Det er nemlig det, der definerer størrelsen på din virksomhed.
Regnskabsklasse A
Regnskabsklasse A er kendetegnet ved, at der ikke er noget størrelseskrav.
Lyder det forvirrende?
Bare rolig - det er det slet ikke.
Alt, du skal vide er, at virksomheder under regnskabsklasse A typisk har begrænset ansvar. Det er for eksempel personlige virksomheder (uanset størrelse) og interessentskaber.
Derudover hører de helt små virksomheder også til under denne regnskabsklasse.
For de små virksomheder gælder disse krav:
- Omsætningen ligger mellem 0-14 millioner kroner
- Balancesummen skal være 0 til 7 millioner kroner
- Der er 0 til 10 ansatte i virksomheden
Regnskabsklasse B
Hvis du har en lille virksomhed, der ikke er personligt ejet, hører den til under regnskabsklasse B.
Regnskabsklasse B bliver delt op i to klasser: mikro B og små B.
For at ligge i mikro B gælder disse krav:
- Omsætning er højst 5,4 millioner kroner
- Balancesummen er højst 2,7 millioner kroner
- Der er højst 10 ansatte i virksomheden
For at ligge i små B gælder disse krav:
- Omsætning er højst 89 millioner kroner
- Balancesummen er højst 44 millioner kroner
- Der er højst 50 ansatte i virksomheden
Har du et anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S), erhvervsdrivende fond eller en anden virksomhed med begrænset ansvar, vil din virksomhed typisk tilhøre regnskabsklasse B.
Regnskabsklasse C
Hvis din virksomhed ikke hører under regnskabsklasse A og B, ikke er børsnoteret eller et statsligt aktieselskab, så hører den højst sandsynligt til under regnskabsklasse C.
Ligesom regnskabsklasse B deles regnskabsklasse C også op i to klasser: mellemstore C og store C.
For at ligge i mellemstore C gælder disse krav:
- Omsætning er højst 313 millioner kroner
- Balancesummen er højst 156 millioner kroner
- Der er højst 250 ansatte i din virksomhed
For at ligge i store C gælder disse krav:
- Omsætning er mindst 313 millioner kroner
- Balancesum er mindst 156 millioner kroner
- Du har over 250 ansatte i din virksomhed
Regnskabsklasse D
Børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber hører til regnskabsklasse D, fordi de skal leve op til flest krav i forhold til deres regnskab.
Ligesom hos regnskabsklasse A er der ingen størrelseskrav til regnskabsklasse D. Hvis du har et børsnoteret selskab eller statsligt aktieselskab vil din virksomhed tilhøre denne klasse.
Hvad er kravene til årsrapport for min regnskabsklasse?
Regnskabsklasserne definerer hvilke krav, du skal leve op til, når du skal lave din årsrapport.
Størrelsen på din virksomhed afgør også hvor mange krav, der er til din årsrapport. Det vil vi se nærmere på nu.
Men først og fremmest skal årsrapporten for selskaber have en forside, hvor der står:
- Betegnelsen 'Årsrapport'
- Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse
- Regnskabsperiode
- Selskaber skal have navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan
- Derudover skal selskaber have datoen for godkendelse af årsrapporten
Årsrapporten skal også indeholde dele, som varierer afhængigt af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører.
Der er i alt 4 regnskabsklasser: A, B, C og D. Klasse A er den mindste og den, der har færreste krav til årsrapporten. Omvendt er klasse D den, der er størst og har de fleste krav til, hvad årsrapporten skal indeholde.
Regnskabsklasse A
Typisk tilhører du regnskabsklasse A, hvis du har en personligt ejet virksomhed. Her er det ikke lovpligtigt at indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
I stedet skal du huske at indberette et oplysningsskema.
Et oplysningsskema er også det, der før gik under navnet udvidet selvangivelse. Selvom det har skiftet navn, er processen den samme.
Vil du læse mere om kravene til dit oplysningsskema, kan du læse mere lige her.
Regnskabsklasse B
Har du et anpartsselskab eller iværksætterselskab, hører du sandsynligvis under regnskabsklasse B. I så fald skal du indsende årsrapport, og den skal opfylde disse krav:
- Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
- Resultatopgørelse
- Balance
- Noter (blandt andet redegørelse for anvendt regnskabspraksis)
- Eventuelt en revisorpåtegning
Hvis du ejer en mikrovirksomhed under regnskabsklasse B, er der nogle ting, du kan udelade fra din årsrapport. Du behøver for eksempel ikke at have dette med:
- Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
- Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år eller balancetidspunktet
- Oplysninger om visse særlige posteringer
- Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
Regnskabsklasse C
Hvis din virksomhed hører under regnskabsklasse C, skal du lave en årsrapport, der inkluderer:
- Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
- Ledelsesberetning
- Hoved- og nøgletalsoversigt
- Resultatopgørelse
- Balance
- Egenkapitalopgørelse
- Pengestrømsopgørelse
- Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
- Revisionspåtegning.
Regnskabsklasse D
Er din virksomhed børsnoteret eller et statsligt aktieselskab, skal du opfylde flere krav til din årsrapport end virksomheder i de øvrige regnskabsklasser.
- Ledelsespåtegning
- Ledelsesberetning
- Hoved- og nøgletalsoversigt
- Resultatopgørelse
- Balance
- Egenkapitalopgørelse
- Pengestrømsopgørelse
- Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
- Revisionspåtegning.
Kom i gang med dit årsregnskab i dag
Hos Billy hjælper vi dig med at komme godt i mål med dit årsregnskab, uanset din virksomheds regnskabsklasse.
Lav et fejlfrit årsregnskab selv med Billys årsregnskabsmodul eller læn dig tilbage i stolen, mens vi ordner det hele for dig med Revisorpakken.