En af de mest tidskrævende og rutineprægede opgaver, som en bogholder sidder med er at bankafstemme. Alene udtrykket giver anledning til spørgsmål som: Hvorfor skal jeg afstemme min bank? Hvad vil det overhovedet sige at bankafstemme, og er det nu også nødvendigt? I dette blogindlæg giver vi dig svarene på disse spørgsmål.
På din virksomheds bankkonto kan du se de penge, som dine kunder har indbetalt til dig, mens du i dit regnskabsprogram kan se, hvilke fakturaer du har sendt til dine kunder. Formålet med bankafstemning er, at du skal afstemme din bank med dit regnskabsprogram.
Praktisk eksempel med en indtægt
Hvis du fx har sendt en faktura på 100 kr., vil der i dit regnskabsprogram stå, at din kunde skylder dig 100 kr., mens der i banken vil stå 0 kroner, indtil din kunde overfører penge til din bankkonto. Med bankafstemning kan du fx se, når dine penge kommer ind på din bankkonto og derefter sætte din faktura til ”betalt af kunden”, så du ikke sender din kunde en rykker, hvis en faktura allerede er betalt.
Praktisk eksempel med udgifter
Du kan også stå i en situation, hvor du registrerer en regning (fx 100 kr.), som hører til fx 5. januar, hvor du også trækker moms fra, men betalingsfristen er først 30 dage efter. I januar står der i dit regnskabsprogram, at du har brugt 100 kr., men når du går over i din bank, er pengene ikke gået ud. Det gør de først i februar, når du betaler regningen.
I nedenstående film kan du se, hvordan du synkroniserer din bank med Billy. Det er drønlet, og du kan samtidig se, hvor meget af synkroniseringen der sker automatisk.
Med andre ord slipper du for tastearbejde og tastefejl med bankafstemning, som sikrer, at dit regnskabsprogram og din bank altid er indbyrdes opdaterede. Det gælder uanset størrelsen af din virksomhed og hvilken branche, du er i.
