- Du kan gøre meget selv
- Opsæt regler og procedurer for de dårlige betalere
- Tid er penge
- Inkasso er en løsning
- Hvad skal du tage med dig fra dette blogindlæg?
- Automatiske Rykkere
I dette blogindlæg fortæller gæsteblogger Morten Holst Henriksen fra Debito om, hvordan du aktivt kan følge op på de dårlige betalere og få dit tilgodehavende tilbage.
Hvert år går små og store danske virksomheder glip af op imod 30 mia. danske kroner i ubetalte fakturaer – svarende til en ny Storebæltsbro hvert år.
Årsagerne hertil er ofte mange, men den altoverskyggende årsag skal desværre findes i, at danske virksomheder har rekord i ikke at gøre noget aktivt ved sine debitorer. Det resulterer i dårligere likviditet på lang og kort sigt.
Hos Debito ser vi, at den manglende håndtering af dårlige betalere primært skyldes et manglende overblik over, hvad man som virksomhed selv kan (og bør) foretage sig – og hvad eksempelvis et inkassofirma eller en inkassoadvokat kan hjælpe med.
Derfor kan du i dette blogindlæg blive klogere på, hvordan du aktivt kan gøre noget ved dine dårlige betalere. Både hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal give sagen videre.
Du kan gøre meget selv
Inkasso gennem eksempelvis inkassofirma er langt fra den løsning, der altid ligger lige for, når dine penge skal kræves ind. De første handlinger ligger mange gange hos virksomheden selv – der ofte kan gøre rigtig meget internt, før sagen eksempelvis skal overgå til inkasso eller fakturering.
En af de bedste løsninger skal ofte findes hos virksomhedens bogholderi, hvor det at have gode procedurer for håndteringen af sine dårlige betalere kan have afgørende betydning, når pengene skal kræves ind uden ekstern hjælp fra eksempelvis advokat eller inkassofirma.
Opsæt regler og procedurer for de dårlige betalere
Alle virksomheder bør opstille regler og procedurer for deres debitorer – uanset størrelse. Procedurerne skal fastsætte rammerne for, hvad der rent praktisk bør og skal foregå, når en betaling udebliver. Hvornår udsender vi første rykkerskrivelse? Hvor mange rykkerskrivelser sender vi – 1, 2 eller 3? Hvornår sender vi et inkassovarsel? Hvornår sender vi en sag til inkasso?
Hvis du ikke kan svare på disse spørgsmål, så bør du allerede i dag sætte dig ned med din bogholder og fastlægge dette. Det vil skabe en bedre likviditet meget hurtigt.
Der er i udgangspunktet ikke noget rigtig eller forkert. Det vigtigste er, at bogholderiet ved, hvordan en dårlig betaler håndteres – og samtidig sørger for at overholde de fastlagte regler og procedurer. Nogle virksomheder sender en rykker sammen med en påkravsskrivelse (inkassovarsel) – mens andre sender alle 3 rykkere med rykkergebyr. Nogle virksomheder vælger eksempelvis også at ringe ud, når betalingen udebliver. Mulighederne er mange.
Hos Debito anbefaler vi, at I ved hvilke handlinger, I skal foretage jer og hvornår de skal eksekveres. Vores anbefaling er ligeledes, at tider og frister altid overholdes, og tiden mellem forfaldsdato til første rykker er maksimum 10-14 dage.
Tid er penge
Alle ved det, og for mange er det også lidt en kliche – men ikke desto mindre gælder det i særdeles høj grad, når virksomheden skal indkræve ubetalte fakturaer. Uanset hvilke procedurer I vælger at bruge, så sørg for, at tiden mellem forfaldsdatoen til første aktion (rykker, opkald, brev) ikke overstiger 10-14 dage. Det viser seriøsitet og handlekraft overfor skyldner.
Det samme gør sig ligeledes gældende, når sagen skal overgå til inkasso. Her opnås en højere succes, jo kortere tid, der er mellem forfaldsdato til oversendelse - det gør sig gældende uanset om du sender sagen til et inkassofirma eller en inkassoadvokat.
Inkasso er en løsning
Rigtig mange virksomheder er forholdsvis gode til at få udsendt deres rykkere og inkassovarsel. Men når det kommer til at få sendt sagen til inkasso, er folk ofte mere tilbageholdende. Det er der mange grunde til, men en af de altoverskyggende årsager skal ofte findes i de mange fordomme om inkasso.
For mange har opfattelsen af, at inkasso både er dyrt og ineffektivt – og mange har den opfattelse, at omkostningerne ved at kræve sine penge ind ofte overstiger det skyldige beløb.
De dage er heldigvis ovre, og hos Debito tilbyder vi eksempelvis no cure, no pay inkasso, og formår vi dermed ikke at indkræve pengene, ja så har det været gratis inkasso for dig.
Inkasso er, og skal da også være, en løsning du bruger, når du slet ikke får skyldner i tale, eller blot spises af med den ene eller anden undskyldning, der ikke fører til jeres ønskede løsning: betaling af fakturaen.
Uagtet af om du vælger et inkassofirma eller en advokat til at føre dine inkassosager, så er det vigtigt, at du får tænkt inkasso ind i dine overordnede procedurer for, hvornår en dårlig betaler sendes til inddrivelse hos ekstern partner. Vores anbefaling er, at der maksimalt går mellem 30 og 40 dage fra forfaldsdatoen til sagen overdrages til inkasso. For des hurtigere en sag overdrages, des større succesrate opnår du som virksomhed.
Hvad skal du tage med dig fra dette blogindlæg?
Du skal tage med dig, at du skal opsætte processer for, hvornår og hvor ofte du skal tage fat i din skyldner, og hvornår du vil lade sagen overgå til inkasso – som både kan være en let og nem løsning for dig.
Automatiske Rykkere
Vidste du, at du kan sende Automatiske Rykkere med Billy? Som en del af dit Billy-abonnement kan du let sende rykkere til dine kunder. Du kan vælge imellem tre forskellige rykkerflows til dine kunder, og du er selvfølgelig sikret en juridisk korrekt rykkerprocedure. Du kan læse meget mere om løsningen her.
