- Bliv bekendt med de centrale begreber: CSRD, ESRS og ESG
- Sådan skal du forholde dig til ESG som SMV
- Kom godt i gang med ESG-rapportering allerede nu
- Hvad bringer fremtiden for ESG?
Bæredygtighed som koncept er næppe nyt for dig, men hvad der kan være nyt, er de skærpede lovkrav til at dokumentere sociale og miljømæssige tiltag i din virksomhed. Hertil følger en række begreber, som kan være en rigtig god ide at gøre sig bekendt med.
I denne artikel forklarer vi de centrale begreber, som er blevet en del af bæredygtighedsscenen i nyere tid. Vi ser på hvad ESG-rapportering er, og hvordan du kommer godt fra start, for at imødekomme de stigende forventninger og nye lovkrav på området.
Bliv bekendt med de centrale begreber: CSRD, ESRS og ESG
Hvad er CSRD?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og er navnet på det EU-direktiv, som sætter kravene omkring rapportering af virksomhedens indsatser på bæredygtighedsområdet.
Målet med CSRD er at skabe et rammeværk for, hvordan virksomheder i Danmark og resten af EU rapporterer om bæredygtighed, og dermed øge gennemsigtigheden for virksomhedens interessenter. Direktivet træder i kraft fra regnskabsåret 2024, og gælder i første omgang alle store børsnoterede virksomheder.
Hvad er ESRS?
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards, og er de standarder som virksomheder, som er omfattet CSRD kravene, skal rapportere under. Standarderne definerer de områder som virksomhederne specifikt skal dække i deres rapportering og kommer til udtryk under begrebet ESG; miljø/klima (E), sociale forhold (S) og virksomhedsadfærd (G).
I alt består ESRS af 12 standarder. De første to dækker over generelle krav og oplysninger, som gælder for alle virksomheder omfattet af CSRD. De efterfølgende 10 standarder, som er baseret på ESG, tillader den enkelte virksomhed at vurdere, hvor de vil sætte ind og lægge deres fokus.
Hvad er ESG-rapportering?
ESG er en måde, hvorpå virksomheder kan strukturere og rapportere deres indsatser inden for bæredygtighed. ESG dækker tre områder: Environment, Social og Governance og inkluderer dermed indsatser på tværs af miljø, klima, virksomhedsadfærd samt sociale forhold.
I selve ESG-rapporteringen vil man for eksempel kunne se virksomhedens arbejde omkring ressourceforbrug, CO2-udledning, arbejdsforhold og virksomhedskultur. Tanken er derfor at give virksomheder et bedre rammeværk for dokumentation af bæredygtighedsindsatser.
Sådan skal du forholde dig til ESG som SMV
Selvom lovgivningen i dag ikke direkte stiller krav om ESG-rapportering til SMV’er, som ikke er børsnoterede, så vil du højst sandsynligt blive mødt af de stigende krav fra dine interessenter alligevel. Det kan derfor være en rigtig god ide at dokumentere dine indsatser på bæredygtighedsområdet.
For selvom du ikke direkte påvirkes af lovkravet, er du måske leverandør til større virksomheder, som stiller krav til dig, du har muligvis investorer som vil se dokumentation herpå, eller kunder som vil vælge dig fra, fordi de ikke kan gennemskue dit arbejde omkring bæredygtighed.
Der kan altså være meget at vinde ved at være på forkant med de nye lovkrav, selvom det er ganske frivilligt. Ved at introducere ESG i din virksomhed allerede nu, står du potentielt overfor en række fordele, blandt andet:
- Reducering af dit energiforbrug og dermed økonomiske besparelser
- Mindske sygefravær for dine medarbejdere, ved at øge fokus på medarbejdertrivsel og skabe gode arbejdsforhold
- Give rum til grøn udvikling, ved at få overblik over områder for bæredygtige indsatser i produktionen, ved leverandører eller på arbejdspladsen
- Skabe gennemsigtighed og møde forventninger om dokumentation, som kan være med til at tiltrække investorer, medarbejdere og kunder
Kom godt i gang med ESG-rapportering allerede nu
Det kan måske virke som et stort projekt at komme i gang med ESG-rapportering – hvordan kommer du godt fra start, og hvor skal du sætte ambitionsniveauet?
Et godt sted at starte med ESG er at vurdere, hvilke indsatser på bæredygtighedsområdet, der kunne være relevante for din forretning og det omkringliggende samfund. En metode herpå er dobbelt væsentlighedsvurdering. Metoden indebærer kort og godt, at du som virksomhed identificerer relevante bæredygtighedsområder, og samtidig forholder dig til, hvordan du påvirker omverden, og hvordan omverden påvirker dig. Hvis virksomheden har en enten negativ eller positiv effekt på omverden i forhold til klima/miljø, sociale eller økonomiske forhold, så kan det være et vigtigt ESG fokusområde at tage fat på.
Vurderingen vil dermed identificere en række ESG områder, som er relevante for din virksomhed at tage udgangspunkt i. Når du har valgt, hvilke prioriterede indsatser du vil arbejde videre med, så kan du så småt begynde at dokumentere din ESG-rejse. Husk at foretage tilbagevendende vurderinger, så din bæredygtighedsstrategi altid er opdateret og veldokumenteret. Du kan anvende Virksomhedsguidens ESG-skabelon til at komme godt fra start.
Hvad bringer fremtiden for ESG?
Som sagt vil du som SMV ikke være direkte omfattet af EU-lovkravet om ESG-rapportering, men derfor kan direktivet, som træder i kraft fra regnskabsåret 2024, alligevel påvirke din virksomhed. Fra regnskabsåret 2026 vil desuden små og mellemstore børsnoterede virksomheder også være omfattet af CSRD, men efter særlige standarder.
Hvis din virksomhed er en såkaldt mikrovirksomhed eller ikke er børsnoteret, så er det ganske frivilligt for dig at vælge at følge og leve op til visse ESG-standarder. Det forventes dog at EU vil præsentere et sæt af frivillige standarder, som kan hjælpe SMV’er med at målrette deres dokumentation til investorer og kunder. Det er med andre ord et rigtig godt sted at starte, hvis du som virksomhed gerne vil være på forkant med, og imødekomme krav omkring ESG.
