- Hvad er en bankafstemning?
- Hvorfor skal jeg bankafstemme?
- Hvad hvis banken ikke stemmer?
- Importér automatisk transaktioner fra din bank, og let din bankafstemning.
Bankafstemning er et essentielt værktøj for din bogføring uanset størrelsen af din virksomhed. Det er især vigtigt, at du afstemmer din bank, når du skal indberette moms. Ellers risikerer du fejl og mangler i din momsindberetning.
Heldigvis har vi gjort det nemt i Billy, så du let kan afstemme din bank med minimal indsats.
I indlægget her kan du læse mere om, hvad en er, og hvorfor at den er så vigtig en del af dit regnskab særligt op til moms og årsafslutning.
Du lærer om:
- Hvad er en bankafstemning?
- Hvorfor du skal bankafstemme?
- Hvad hvis banken ikke stemmer?
- Hvad er Billys bankintegration?
Hvad er en bankafstemning?
En bankafstemning betyder, at du afstemmer din banks indtægter og udgifter (fakturaer og regninger) med din virksomheds bankkonto. Altså at du ser, om dine bevægelser på bankkontoen i regnskabet passer med de reelle bevægelser på firmakontoen.
På din virksomheds bankkonto kan du se de penge, som dine kunder har indbetalt til dig, mens du i dit regnskabsprogram kan se, hvilke fakturaer du har sendt til dine kunder. Samtidig kan du se, hvad du selv har betalt af regninger i din bank, og hvad du har bogført som udgifter i dit regnskab.
Selve afstemningen går ud på, at du tjekker, at der er en overensstemmelse mellem dit regnskab og din virksomheds kontoudtog. Hvis din virksomheds indtægter og udgifter matcher med din bank, betyder det, at banken stemmer.
Hvorfor skal jeg bankafstemme?
Siden din bank er den vigtigste indikator for, om dit regnskab stemmer, så er det essentielt for din bogføring, at du afstemmer banken. Når banken stemmer er risikoen for fejl i din bogføring lille, og du kan på den måde også finde eventuelle fejl i dit regnskab i processen.
Fejl i bogføringen, hvor du for eksempel har angivet forkert moms på et køb eller salg, kan betyde, at du efterfølgende vil få en ekstra opkrævning, eller at du snyder dig selv for fradrag. En bankafstemning er derfor særligt brugbar op til din momsindberetning, eller når du skal lave din årsafslutning.
Hvis du jævnligt afstemmer din bank har du også mulighed for hurtigere at identificere, om der skulle være nogle problemområder eller hængepartier i dit regnskab, som du skal tage hånd om. Du kan også se, om der er tegn på ubalance i virksomheden, hvis der er store forskelle på din virksomheds reelle kontobevægelser og dit regnskab.
Hvad hvis banken ikke stemmer?
Hvis du oplever, at banken ikke stemmer overens med dit regnskab, er det vigtigt, at du finder frem til fejlen. Det gør du ved at sammenligne de reelle bevægelser på din bankkonto med det, du har bogført, i dit regnskab.
Årsagen til, at det er vigtigt at finde differencen, hvis din bank ikke stemmer, skyldes, at det fortæller dig, at noget er forkert.
Det kan f.eks. være:
- At alle dine indtægter og udgifter ikke er bogført
- At du har bogført den samme udgift eller indtægt flere gange (Dobbeltbogføring)
- At der er sket en fejl i din bogføring
Importér automatisk transaktioner fra din bank, og let din bankafstemning.
Med Billy kan du automatisk importere alle transaktioner fra din bankkonto direkte til dit regnskab med vores Bankintegration. Det betyder, at du sparer tid på logge ind i din bank med NemID og downloade store CSV-filer for derefter manuelt at uploade dem til Billy, når du skal afstemme din bank. Det letter bankafstemningen, og du får samtidigt et regnskab og en bank, som altid er opdateret, så der er styr på økonomien.
Som noget nyt kan du få vores bankintegration helt gratis, hvis du er Premium-bruger. Så slipper du for en situation, hvor saldoen på din bankkonto ikke stemmer med dit regnskab.
Kast dig over bankintegrationen, så du kan bruge mindre tid på din bogføring og mere tid på din forretning.
Læs mere om vores smarte bankintegration lige her