Økonomistyring omhandler en proces, som kan benyttes af en virksomhed, til at styre økonomien i den ønskede retning.
Med Billy Regnskabsprogram kan du nemt få overklik over din virksomheds nøgletal. Prøv Billy gratis.
Økonomistyring tager udgangspunkt i virksomhedens nøgletal og budgetter, og udføres gennem styring af bl.a. virksomhedens finanser og aktiviteter. Målet er typisk at få en sundere finansiel stilling i virksomheden.
Hvilke områder indgår i økonomistyring?
De centrale områder i økonomistyring kan opdeles i fire dele inden for virksomheden. Disse fire dele er:
Budget: Et budget er en oversigt over virksomhedens indtægter og udgifter. I forbindelse med økonomistyring bruges budgetter til at undersøge, om de mål der er opstillet for virksomheden, også er realistiske. Det kan derigennem bruges til at se om det f.eks. er for dyrt at igangsætte en ny strategi, og om andre muligheder skal overvejes.
Budgetopfølgning: Budgetopfølgning handler om hele tiden at have overblik og styr på, at budgettet som er lagt for virksomheden holder. Det kan forekomme at de forventninger der var til budgettet, ikke var realistiske, og det er derfor nødvendigt at følge op på dette og rette til.
Strategi og mål: Virksomhedens strategi og mål omhandler at strategiplanlægge med henblik på optimering af udnyttelsen af virksomhedens ressourcer, så de stemmer overens med de mål der er i virksomheden.
Nøgletal: Ved hjælp af virksomhedens nøgletal, kan du få indsigt i virksomhedens finansielle situation. De forskellige nøgletal beskriver hvordan økonomien ser ud på de forskellige fronter af virksomheden, som f.eks virksomhedens overskudsgrad og soliditetsgrad.
Nøglebegreberne til økonomistyring
Udover at have styr på de fire ovenstående dele, er det også nødvendigt for en succesfuld økonomistyring, at have styr på følgende:
Finansstyring: Finansstyring handler om at styr på, hvor mange penge du har i virksomheden. Det er vigtigt at pengene bliver brugt ansvarligt og ordentligt, når der købes anlægsaktiver og driftsaktiver, således at det stemmer overens med virksomhedens strategi og budgetter.
Kapacitetsstyring: Kapacitetsstyring omhandler bl.a. at se på, om virksomheden udnytter sine ressourcer på den mest effektive måde. Her kan du f.eks. se på, om virksomheden muligvis kan nedbringe udgifterne, og derigennem potentielt øge fortjenesten.
Aktivitetsstyring: Inden for aktivitetsstyring, drejer det sig om at udvælge og lægge fokus på de produkter eller ydelser, som anses for at have det største potentiale på virksomhedens pågældende marked.
Her kræver det samtidigt også om at have indsigt i konkurrenternes lignende produkter, og fokusere på at gøre det bedre end dem.
Likviditetsstyring: Ligesom finansstyring, så handler likviditetsstyring også om, hvor mange penge, eller likviditet der er i virksomheden. Forskellen er dog at finanstyring handler mere om indkøb, hvor likviditetsstyring handler om at have styr på virksomhedens likviditet, i forhold til at kunne betale sine kreditorer.