Servicefradrag er et fradrag du kan få, når du betaler dig fra ydelser i dit hjem, som f.eks. havearbejde eller rengøring.
Vil du have hjælp med at holde styr på regnskabet i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.
Servicefradrag giver dig mulighed for at få fradrag for arbejdsløn til diverse serviceydelser i din bolig.
Hvor meget kan du få i servicefradrag?
I 2023 ligger servicefradraget på 6.600 kr. pr. person i husstanden. Dette er en værdi på ca. 26%. Dette betyder, at hvis du har betalt 1.000 kr. i lønninger for en ydelse, kan du spare 260 kr. i skat.
Er i flere der bor i husstanden, er både du og eventuelle samlevere berettiget til at få servicefradrag for den pågældende ydelse.
Hvad kan du få servicefradrag for?
Du kan få servicefradrag for en række af forskellige serviceydelser i din husstand. De ydelser der er omfattet af servicefradrag er:
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Almindeligt havearbejde
Det er dog værd at bemærke, at udgifter forbundet med enkeltstående havearbejde, som f.eks. ny terrasse eller anlæg af ny græsplæne, ikke giver berettigelse til fradrag.
Hvilke betingelser er der for servicefradrag?
Der er en række betingelser der skal være opfyldt for at du kan få servicefradrag for dine serviceydelser i hjemmet. Nogle af de vigtigste betingelser er:
- Den person der anmoder om servicefradrag, skal være fyldt 18 år samt have almindelig skattepligt i Danmark
- Det er ikke muligt at få fradrag til en service, hvis du har modtaget et tilskud til servicen fra andre offentlige støtteordninger
- Den udførte service skal kunne dokumenteres med en faktura eller en skriftlig erklæring, og skal være betalt digitalt
- Servicen skal være betalt før den 1. marts året efter det er blevet udført (er arbejdet udført i 2022 skal det senest være betalt den 28. februar 2023)
- Du kan ikke få fradrag for arbejde udført i en fritidsbolig, hvis fritidsboligen har været udlejet
Er du berettiget til servicefradrag, skal du selv sørge for at indberette dette på SKATs hjemmeside, via TastSelv.