En selvangivelse er en årlig opgørelse over dine økonomiske forhold. Det er ud fra din selvangivelse at Skattestyrelsen udarbejder din forskudsopgørelse og årsopgørelse.
Er du i tvivl om, hvad oplysningsskemaet er, og hvordan du udfylder det korrekt? Få hjælp i vores guide til oplysningsskemaet.
Selvangivelsen som et fortrykt dokument blev afskaffet i 2008, da indberetningen blev digitaliseret, og alle almindelige skatteydere får nu deres årsopgørelse automatisk.
Hvad er almindelig selvangivelse?
Den almindelige selvangivelse er den som privatpersoner bruger. Efter den traditionelle selvangivelse blev afskaffet i 2008, henter SKAT automatisk oplysningerne til din årsopgørelse hos banker, offentlige myndigheder og din arbejdsgiver. Det er dog stadig vigtigt, at du selv retter i din årsopgørelse, såfremt der er nogle fejl, så du sikrer, at du får de rette fradrag.
Hvis du har nogle rettelser til din selvangivelse, skal du logge ind på TastSelv på SKATs hjemmeside, og rette de felter det vedrører. Det kan f.eks. være kørselsgodtgørelsen/befordringsfradraget, hvor du måske har ret til et fradrag.
Hvad er udvidet selvangivelse?
Den udvidet selvangivelse for selvstændige er i dag erstattet af oplysningsskemaet. Hvis du ejer en personligt ejet virksomhed (PMV, enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab), skal du oplyse virksomhedens regnskab gennem oplysningsskemaet til SKAT. Det drejer sig bl.a. om virksomhedens overskud eller underskud samt eventuelle fradrag.
Selvom den udvidet selvangivelse har skiftet navn, er processen stadig den samme, når du skal indberette dit oplysningsskema. Ligesom den almindelige selvangivelse skal et oplysningsskema også udfyldes på TastSelv på SKATs hjemmeside.
Hvis du har et selskab, gælder der andre regler for regnskab og indberetning. Du skal nemlig udarbejde en årsrapport som skal indberettes til Erhvervsstyrelsen og oplyse årets resultat i TastSelv Erhverv.
Frister for selvangivelsen
Den almindelige selvangivelse til privatpersoner, bliver som nævnt udarbejdet automatisk. Det er vigtigt, at du tjekker, om oplysningerne er korrekte. Hvis du har nogle rettelser, til de oplysninger SKAT har hentet om dine økonomiske forhold, skal du typisk rette det i årsopgørelsen senest d. 1 maj efter årsskiftet.
Oplysningsskemaet skal indberettes en gang om året, og fristen for indberetning er 6 måneder efter årsskiftet, altså d. 1 juli.