Selskabsformer dækker over de virksomhedsformer, der er omfattet af selskabsloven. Alle selskabsformer går under den fælles betegnelse kapitalselskaber.
Er du i tvivl om hvilken virksomhedstype, du skal vælge? Vi går i dybden med de 5 typiske virksomhedstyper.
De mest almindelige selskabsformer er anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Fælles for alle selskabsformer er, at ejerne ikke hæfter personligt, og at der kræves et kapitalindskud for oprettelse.
Hvilke selskabsformer findes der?
Man kan oprette forskellige former for selskaber. De mest anvendte selskabsformer er anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), som går under den fælles betegnelse kapitalselskaber. Fælles for alle selskaber er, at der kræves kapital, før at de kan oprettes. Størrelsen på kapitalindskuddet varierer mellem 40.000-400.000, afhængig af hvilken selskabsform du vælger. Ejerne af selskabet hæfter kun for kapitalindskuddet.
Der findes også andre mindre anvendte selskabsformer som partnerselskaber (P/S) og kommendatitselskaber (K/S).
Hvad er forskellen på selskabsformerne?
Kendetegnet for selskaber er, at de kun hæfter for den indskudte kapital. Forskellen er dog, at størrelsen på kapitalindskuddet varierer. Du kan f.eks. oprette et anpartsselskab (ApS) med et startindskud på 40.000 kr., mens at et aktieselskab (A/S) kræver et indskud på 400.000 kr.
Derudover varierer de forskellige selskabsformer med henblik på kravet til ledelse. Et anpartsselskab har pligt til at have en direktion, mens at en bestyrelse er valgfri. For et aktieselskab er både direktion og bestyrelse obligatorisk. De specifikke administrative regler for selskabsformerne fastsættes i selskabsloven.
Kan man skifte selskabsform?
Man kan godt skifte selskabsform efter stiftelsen at et selskab. Der kan være mange grunde til, at du som virksomhedsejer ønsker at omdanne din virksomhed. Det kan eksempelvis være, at du har et anpartsselskab, men du ønsker at omdanne til et aktieselskab, fordi det har en god signalværdi, som kan give mulighed for nye samarbejdsaftaler.
En omdannelse kræver først og fremmest, at beslutningen træffes på generalforsamlingen med et flertal på 2/3 af stemmerne. Dernæst skal der tages højde for en eventuel forhøjet selskabskapital, og vedtægterne skal opdateres i henhold til omdannelsen. Hvis du omdanner fra et ApS til et A/S, skal der også udarbejdes en vurderingsberetning og en omdannelsesbalance, før at omdannelsen kan registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis du ønsker at omdanne en personligt ejet virksomhed til et selskab, er der tale om en virksomhedsomdannelse.
Hvad er forskellen på et selskab og en personlig ejet virksomhed?
Hæftelsen og kravet om kapitalindskud er to væsentlige forskelle på et selskab og en personlig ejet virksomhed. Personligt ejede virksomheder dækker over enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S). Fælles for disse virksomhedstyper er, at de hæfter personligt, samt at der ikke er noget kapitalkrav.
Selskaber er kendetegnet ved at hæfte for den indskudte kapital og flere administrative krav såsom offentliggørelse af selskabets årsregnskab og revisionspligt.
