En saldobalance er en statusrapport over dine konti, som giver dig et komplet overblik med en saldo for hver af dine konti. De fleste virksomheder har forskellige konti til hver deres formål og har en samlet saldo over disse. Når du så gerne vil tjekke op på saldoen for en enkelt konto, kan du lave en statusrapport eller saldobalance. Det kan være effektivt at tjekke op på en enkelt konto løbende, for at holde øje med hvor man specifikt har fremgang eller tilbagegang i virksomheden. På den måde kan man nå at rette op på tallene, før det påvirker resten af virksomhedens tal.
Vær opmærksom på, at saldobalancen kun viser saldoens samlede størrelse, uden at tage højde for kredit eller debit. Hav derfor i mente, at saldobalancen ikke viser kontoens eksakte størrelse, og ikke viser de præcise transaktioner, du har foretaget.
Hvad indeholder en saldobalance?
Saldobalancen indeholder en oversigt over alle konti i virksomheden, og giver dig et effektivt overblik over balancen i dit bogholderi. Her ser du en balance over virksomhedens aktiver og passiver, altså indtægter og udgifter, for derved at kunne holde øje med hvor meget virksomheden skylder væk, og hvor meget egenkapital virksomheden reelt set besidder. På den måde kan du med en saldobalance estimere indkomsten for det kommende år. Det kan være effektivt til at planlægge dine budgetter og have et overblik over, hvor meget du kan bruge på omkostninger til fx produktion.
Hvad bruges saldobalancen til?
En saldobalance er effektiv til at danne dig et overblik over, hvordan det står til i virksomheden. De fleste virksomheder har forskellige konti til forskellige formål, og på den måde kan du se i hvilken afdeling det går bedst for virksomheden, og hvor der bør justeres. Der er ikke nogen lovgivning for, at du skal have en saldobalance, men den kan være effektiv i forhold til din årsopgørelse. På den måde kan du nemlig se det kommende regnskabsårs primoposteringer. Samtidig kan du følge med i virksomhedens balance løbende og dermed forebygge for kommende økonomiske vanskeligheder, hvis det begynder at gå skævt, og omkostninger for eksempel overstiger indtægter.
Er saldobalance og resultatopgørelse det samme?
Saldobalance og resultatopgørelse kan umiddelbart virke til at være det samme, men resultatopgørelse adskiller sig fra saldobalance ved også at indeholde balance for virksomhedens aktiver og passiver.
En resultatopgørelse viser altså en komplet oversigt over virksomhedens indtægter og omkostninger i årets løb, for at du kan holde øje med virksomhedens overskud, som bliver til egenkapital.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.