Primopostering er en betegnelse for den første postering, du laver i forbindelse med en ny regnskabsperiode, som angiver forgangne regnskabsårs slutsaldo.
Vil du have hjælp med at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.
Det bliver derved til det nye regnskabsårs startsaldo, eller det som vi kalder for en primopostering. Det kan også forklares som den første postering i regnskabsåret.
Balancen giver et overblik over værdien af passiver og aktiver på et givent tidspunkt. Primoposteringen fås ved at tage saldo-værdien af passiver og aktiver fra den sidste dag i regnskabsåret dvs. ultimo posteringen.
Hvad er det vigtigste ved primoposteringer?
Der er flere ting, som angiver vigtigheden af korrekt primopostering. Nogle af de ting, er som følger:
- Præcise primoposteringer sikrer, at regnskabsoplysningerne er pålidelige og afspejler virksomhedens økonomiske situation korrekt. Dette er afgørende for at træffe informerede beslutninger baseret på de finansielle oplysninger.
- Regnskabsstandarder og love kræver, at virksomheder rapporterer nøjagtige og rettidige finansielle oplysninger. Forkerte primoposteringer kan føre til manglende overholdelse og potentielle juridiske konsekvenser.
- Korrekte primoposteringer letter hele regnskabsprocessen og minimerer behovet for at foretage justeringer senere. Dette sparer tid og ressourcer og muliggør en mere effektiv drift.
Det er derfor værd at have styr på virksomhedens primoposteringer.
Hvad er forskellen på primopostering og åbningsbalance?
Primopostering er i bund og grund det samme som åbningsbalance, men åbningsbalancen bruges kun i to tilfælde. Åbningsbalancen bruges i forbindelse med opstart af en ny virksomhed. Det er for eksempel den kapital, der skydes ind i virksomheden.
Det andet tilfælde, hvor man kan tale om åbningsbalance, er når man overfører sit regnskab til et nyt regnskabsprogram. Her vil din slutsaldo i regnskabet blive oprettet som en åbningsbalance i det nye program, så regnskabet stemmer fra start af.