Primo er en tidsangivelse, der hentyder til at være i starten af noget. Det modsatte af primo er ultimo. Det vil sige, at ultimo hentyder til slutningen af noget.
Hvis du har en virksomhed, så kan du let og enkelt lave dit regnskab med Billy. Prøv gratis nu.
Primo og ultimo er to udtryk, der ofte bruges i regnskabsmæssig regi. De siger noget om tidspunktet for forskellige ting. Her på siden dykker vi lidt længere ned i, hvad primo og ultimo er, og hvor du typisk vil møde det i forskellige situationer.
Hvad betyder primo og ultimo?
Primo: Primo er en tidsangivelse, der hentyder til at være i starten af noget. Primo kan bruges i mange forskellige sammenhænge, men bruges især inden for regnskabets verden. Eksempler på primo-betegnelser kan være primo regnskabsperiode, og her henvises der til regnskabsperiodens start.
Ultimo: Det modsatte af primo er ultimo. Det vil sige, at ultimo hentyder til slutningen af noget. Ligesom primo er ultimo også et udtryk, der ofte anvendes inden for regnskab. Tager vi det samme eksempel, vil ultimo regnskabsperiode betyde slutningen af en regnskabsperiode.
Hvad betyder primo og ultimo i et regnskab?
Du kan støde på primo-betegnelser flere forskellige steder i et regnskab. Det kan derfor være en fordel at have en forståelse af, hvad disse betegnelser egentlig betyder. Vi gennemgår derfor her nogle af de udtryk, du oftest vil støde på i et regnskab:
- Primobalance og ultimobalance
- Primoværdi og ultimoværdi
- Primopostering og ultimopostering
- Primosaldo og ultimosaldo
- Primobeholdning og ultimobeholdning
- Primolager og ultimolager
Primobalance og ultimobalance
Balance henviser til virksomhedens opgørelse over aktiver og passiver. Når der tales om primobalance, er det en opgørelse over, hvor mange aktiver og passiver der er i starten af regnskabsperioden. Omvendt vil en ultimobalance være en opgørelse over, hvor aktiver og passiver der er i virksomheden i slutningen af en regnskabsperiode.
Primobalancen for en regnskabsperiode skal som tommelfingerregel svare til ultimobalancen i den forrige regnskabsperiode.
Eksempel: Hvis du laver regnskabsopgørelse årligt, vil ultimobalancen for 2019 være det samme som primobalancen for 2020, da det, man slutter med i balancen i 2019, vil være det samme, som det man starter med i balancen i 2020.
Primoværdi og ultimoværdi
Vi bliver lidt i samme boldgade, da vi stadig bevæger os inden for balancen. Primoværdi henviser til, hvilken værdi de forskellige poster på balancens aktiv- og passivside har ved regnskabsperiodens start. Ultimoværdi vil omvendt svare til værdien for disse poster ved udgangen af regnskabsåret.
Det kan for eksempel være relevant at se på primoværdien for bygninger, biler eller lignende i dine aktiver, hvor du i slutningen af regnskabsperioden kan kigge på ultimoværdien. Her kan du se, om der er kommet nye aktiver til den pågældende post, eller hvor store afskrivninger der er foretaget i løbet af regnskabsperioden.
Du kan selvfølgelig også kigge på primoværdien og ultimoværdien for dine aktiver.
Primopostering og ultimopostering
Primopostering og ultimopostering henviser til, hvornår visse omkostninger eller indtægter bliver indregnet i regnskabet.
En primopostering vil derfor være en omkostning eller indtægt, der indregnes i starten af regnskabsperioden. En ultimopostering vil i stedet være en omkostning eller indtægt, der indregnes i slutningen af regnskabsperioden.
Primosaldo og ultimosaldo
Når der er tale om saldo, er vi tilbage ved balancen i regnskabet. I balancen skal aktiver og passiver være lig med hinanden – altså i balance. Saldoen vil derfor være et udtryk for den værdi, hvor aktiver og passiver er i balance.
Primosaldo vil være saldoen for balancen i starten af regnskabsperioden. Ultimosaldoen vil derimod være saldoen for balancen i slutningen af regnskabsperioden.
Primobeholdning og ultimobeholdning
Når der er tale om primobeholdning og ultimobeholdning, bevæger vi os igen inden for balancen. Her er der tale om, hvor stor beholdningen er for et givent aktiv i virksomheden. Det kan for eksempel være et varelager eller råvarelager.
Når der hentydes til en primobeholdning, for eksempel af varelageret, er det et udtryk for, hvor mange varer der ligger på lager ved begyndelsen af en regnskabsperiode. Når der er tale om en ultimobeholdning af varelageret, hentydes der til, hvor mange varer der ligger på lager ved udgangen af et regnskabsår.
Primolager og ultimolager
Primolager og ultimolager minder meget om primobeholdning og ultimobeholdning. Der måles dog i forskellige enheder. Ved primolager og ultimolager måler du lagerets værdi i kroner eller eventuelt en anden valuta.
Primolageret vil være lagerets værdi i starten af regnskabsperioden. Ultimolager vil være lagerets værdi i slutningen af regnskabsperioden.
Primo og ultimo i forhold til kredit
Selvom primo og ultimo ofte bliver brugt som en del af regnskabet, og især balancen, bruges det også i andre henseender. Du vil også støde på primo og ultimo, når der skal sendes fakturaer til kunder, som har fået kredit. Derudover støder du selvfølgelig også på det, når du selv modtager fakturaer, hvor du har fået kredit.
Når der inkluderes primo eller ultimo på en faktura, siger det noget om, hvornår fakturaen senest skal betales. Det er derfor yderst vigtigt at have helt styr på forskellen på primo og ultimo i dette tilfælde.
Har du ikke helt styr på det, kan du nemlig ende med at give dine kunder for lang kredittid. Alternativt kan du være uheldig ikke at få betalt dine egne fakturaer rettidigt. Det kan resultere i rykkere, som også inkluderer rykkergebyrer. Det anbefales derfor, at du har helt styr på primo og ultimo, når du har en virksomhed.
Eksempel på primo og ultimo i forhold til kredit
Vi slutter af med et lille eksempel på primo og ultimo i forbindelse med at give kredit og få kredit. Har du modtaget en faktura, hvor der står, at beløbet skal betales primo august, betyder det, at din betaling skal være gennemført senest i starten af august.
Har du udstedet en faktura til en kunde med betalingsfrist ultimo august, betyder det, at kunden har indtil slutningen af august til at betale fakturaen.
Generelt opererer man både med primo, medio og ultimo inden for regnskab. Det er dog mest primo og ultimo, der bruges. Mange kan være i tvivl om, hvor længe primo, medio og ultimo egentlig strækker sig.
Taler vi om en given måned, vil primo januar for eksempel være cirka de første 10 dage af januar. Medio januar vil cirka være de 10 midterste dage af januar. Ultimo januar vil cirka være de 10 sidste dage af januar.
I forhold til udstedelse af fakturaer med kredit med primo, medio og ultimo betegnelser i er der derfor ikke nødvendigvis en fast dag, du skal betale. Primo januar er for eksempel ikke ensbetydende med den første dag i januar.
