Et momsregnskab udføres for at få en oversigt over forholdet mellem din købsmoms og salgsmoms. Regnskabet viser hvor meget du skal indberette og betale i moms. Din købsmoms er hvad du har af momsberettige indkøb, mens salgsmomsen viser dine momsberettigede salg. Typisk vil din salgsmoms overstige købsmomsen, hvilket er et tegn på en sund økonomi.
Alle som er momsregistreret med et CVR-nummer, er forpligtet til at lave et momsregnskab. Du er forpligtet til at være momsregistreret, når din virksomhed tjener mere end 50.000 kr på et år. Der findes ganske få undtagelser til denne regel. Går din virksomhed under kategorierne bank eller uddannelse kan du i visse tilfælde blive fritaget for at lave momsregnskab.
Hvad skal et momsregnskab indeholde?
Når du laver dit momsregnskab, skal det indeholde en komplet oversigt over hvad du har af indtægter og hvilke udgifter du har til varer og ydelser, som indeholder moms. Det giver et overblik over hvor meget du skylder til SKAT per kvartal eller halve år. Hele regnskabet til din endelige momsopgørelse er nødvendig, så man kan følge med i, om alle beregninger er foretaget korrekt. Når du angiver din moms, skal du derfor også angive om du har moms af varekøb i udlandet samt moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt.
Hertil skal du inkludere dit fradrag i form af din købsmoms, som du kan trække fra din salgsmoms. Dette giver dig det endelige resultat, der skal indberettes og betales til skat. Du kan også have fradrag i form af for eksempel elafgift, vandafgift og CO2-afgift. Når du herefter når frem til det endelige resultat, skal dette indberettes til SKAT. Da det kan være lidt af et arbejde at finde samtlige fakturaer og kvitteringer frem, kan det spare dig for en masse tid at opgøre dit momsregnskab løbende, for eksempel ved hjælp af et regnskabsprogram.
Hvornår er fristen for at indberette momsregnskab?
Hvornår du skal indberette momsregnskab, afhænger af din virksomheds omsætning. Tjener din virksomhed mellem 0 - 5 millioner årligt, skal du indberette momsregnskab hvert halve år. Er du en nystartet virksomhed, skal du dog indberette hvert kvartal det første halvandet år. Du kan se fristerne for at indberette moms på SKATs hjemmeside. Erhvervsstyrelsen vil i øvrigt også være informative omkring, hvornår du har mulighed for at indberette. Bemærk at du kan indberette for dit momsregnskab helt op til 3 måneder, før fristen indtræffer. Dog kan du tidligst indbetale den moms du skylder 5 dage før fristen. Bliver beløbet betalt før dette, vil pengene blot ryge tilbage på din konto og du skal foretage en ny indbetaling.
Momsregnskab i enkeltmandsvirksomhed
Enkeltmandsvirksomheder er ligesom andre virksomheder forpligtet til at indberette momsregnskab til SKAT. Da enkeltmandsvirksomheder typisk ligger i kategorien, der tjener mindre end 5 millioner om året, skal der indberettes momsregnskab hvert halve år efter den indledende periode.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.