En ledelsesberetning er et selskabs ledelses egen beretning om det seneste år og deres forventninger til det kommende.
Er du i tvivl om hvilke krav der er til din virksomheds ledelsesberetning? Dette kan du få finde ud af ved at se hvilken virksomhedsklasse din virksomhed tilhører.
En virksomheds ledelsesberetning, som tidligere hed en årsberetning, laves som en del af virksomhedens årsrapport. Som virksomhed kan du vælge enten selv at udarbejde ledelsesberetningen, eller alternativt overlade det til en revisor.
Hvilke krav er der til en ledelsesberetning?
Der er nogle formelle krav, der skal overholdes, når der udarbejdes en ledelsesberetning. Kravene afhænger af, hvilken virksomhedsklasse den pågældende virksomhed befinder sig i.
Virksomheder inddeles i A, B, C og D-virksomhedsklasse. Det betyder, at der stilles højere krav til virksomhedens ledelsesberetning, jo større virksomheden er. Eksempelvis vil et mindre selskab være placeret i A-klassen, hvor der ikke er så mange krav til ledelsesberetningen, modsat virksomheder i D-klassen, hvor kravene er væsentligt højere.
Overordnet skal ledelsesberetningen indeholde en beskrivelse af hovedaktiviteter, vigtige begivenheder i regnskabsåret samt om de har levet op til virksomhedens økonomiske forventninger.
Krav om CSR rapportering i ledelsesberetningen
Det blev i 2018 vedtaget, at alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere, skal begynde at supplere deres ledelsesberetning med rapportering omkring deres CSR aktiviteter. Kravene til denne CSR rapportering er, at den skal indeholde oplysninger omkring hvilke aktiviteter virksomheden udøver samt på hvilken måde dette gavner samfundet.
Såfremt at virksomheden har valgt ikke at udøve nogen CSR aktiviteter, skal der yderligere redegøres for valget af dette.
Forskel på ledelsesberetning og ledelsespåtegning
I 2002 blev det lovpligtigt, at selskaber vedlægger en ledelsespåtegning, når de frigiver deres ledelsesberetning.
Ledelsespåtegningen indeholder samlede underskrifter fra ledelsen, hvori de godkender at de står inde for, at ledelsesberetningen og årsrapporten er udarbejdet efter gældende lovgivning og eventuelt andre krav i egne vedtægter.
Det giver den samlede ledelse det fulde ansvar, hvis der skulle være fejl og mangler. Det er altså ikke en revisors ansvar, som det tidligere har været tilfældet.
Skabelon til ledelsesbereting
Man kan udarbejde en ledelsesberetning på mange måder. Beretningen skrives dog oftest i sammenhængende tekst fremfor punktform. Et eksempel på en skabelon til en ledelsesberetning kunne f.eks. indeholde følgende:
- Virksomhedens navn og dato
- En beskrivelse af hvad formålet med dette år har været samt hovedaktiviteter
- En beskrivelse af hvordan det er gået med de ovennævnte punkter i virksomheden - Her kan man passende nævne eventuelle fremtidsudsigter for selskabet
- En afsluttende konklusion der opsummerer ovenstående indhold af ledelsesberetningen
Selvom det kan virke omfattende at udarbejde en ledelsesberetning, er det ikke tilfældet, da der blot skal kunne redegøres for årets formål, årets resultater og virksomhedens fremtidsudsigter. Det kan klares relativt hurtigt alt efter virksomhedens størrelse.