Der findes flere forskellige låntyper, og før man bevæger sig ud i at låne penge, er det en god ide at danne sig et overblik over, hvilke typer lån der findes. Det vil give en større chance for, at man tager det rigtige valg.
Et par definitioner som er gode at kende til er afdrag og ydelse: Afdrag = er det beløb, man reducerer sin gæld med hver termin, uafhængig af renten. Ydelse = afdrag + rente.
Hvad er et annuitetslån?
Et annuitetslån er karakteriseret ved, at man betaler en lige stor ydelse pr. termin. Man betaler renten på det udstående beløb, men den vil være faldende. I starten af lånets levetid vil en stor del af ydelsen være renteomkostninger, men jo længere tid der går, jo mere vil afdraget på restgælden være.
Hvornår bruges annuitetslån?
Denne type lån er populær for både privatpersoner og virksomheder.
En fordel er, at afdraget er fast. Dette kan være en nemmere og mere overskuelig, når man skal holde styr på sit regnskab. En ulempe er, at denne type lån ofte først bliver tilbagebetalt efter lang tid.
Hvad er et serielån?
Et serielån er karakteriseret ved, at man betaler det samme afdrag hver termin, men at renten løbende ændrer sig. Man betaler renten på det udstående beløb, hvorefter renten vil tilpasse sig med tiden. Dette betyder, at ydelsen ofte vil være høj til at starte med, men vil blive mindre som følge af, at man betaler mere af lånet tilbage hver termin.
Hvornår bruges serielån?
Denne type lån er populært for virksomheder.
En fordel er, at afdraget er konstant, så man skal betale mindre i rente hver termin, derfor er det også hurtigere tilbagebetalt. En ulempe er, at et serielån kan være meget dyrt til at starte med.
Hvad er stående lån (fast lån)?
Et stående lån karakteriseres ved, at det er afdragsfrit gennem hele lånets levetid. Man betaler altså kun renterne af det lånte beløb hver termin. Når man når til sidste termin, skal hele beløbet betales tilbage, inklusiv renten for den sidste termin.
Hvornår bruges stående lån?
Denne type lån er populær, hvis man er nyopstartet eller har behov for et bibeholde en høj likviditet.
En fordel er, at stående lån er et relativt billigt lån. En ulempe er, at lånet har en høj risiko, hvis ikke man kan betale lånet tilbage til sidst, da det er en stor sum på en gang.
Hvis du er interesseret i, at få mere information omkring hvordan du øger chancen for at blive godkendt til et lån, eller vil have styr på de forskellige lånebegreber, kan du læse mere her.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.