En kvittering er et skriftligt dokument eller et bevis på, at du har købt et produkt eller en ydelse. En bon er det samme som en kvittering.
Med Billy kan du nemt holde styr på kvitteringer, regninger og bilag i din virksomhed. Prøv Billy gratis.
Når man køber en vare, har man mulighed for at få en kvittering med. Kvitteringen er også den man bruger, hvis man eventuelt vil returnere varen eller have pengene retur. Hvis den købte vare eksempelvis er i dårlig stand, skal man også bruge kvitteringen til at få en ny vare eller pengene retur.
Hvis en ydelse ikke fuldstændigt dækker over, hvad der skyldes og aftalt mellem parterne, er der tale om en a conto kvittering. Såfremt ydelsen dækker hele det skyldte mellemværende, er der modsat tale om en saldokvittering.
I Danmark og i en række andre lande har man krav på en kvittering, når man betaler for noget (jf. Betalingskortloven og gældsbrevsloven).
Hvad skal en kvittering indeholde?
En kvittering skal indeholde flere forskellige informationer omkring varen og forretningen. Informationerne er henholdsvis:
- Navnet på varen
- Prisen på varen
- Dato
- Forretningens navn
- Bytteret og andet
Hvad kan man bruge en kvittering til?
Selvom at det kan være bøvlet at gemme kvitteringer, da de har det med ofte at forsvinde i mængden eller uheldigvis ende i skraldespanden, kan det alligevel være en god idé at gemme dem.
Kvitteringen skal bruges, når du ønsker at returnere, bytte, have pengene retur eller din vare har fejl. Det kunne eksempelvis være, hvis du har købt en ny taske, men tasken hurtigt går i stykker. Har du gemt din kvittering, kan du få en ny taske. Har du ikke din kvittering længere, findes der ikke noget bevis for, at du har købt tasken. Det betyder også, at du ikke kan kræve at få en ny vare eller pengene retur.
Hvad er reklamationsret?
Ifølge reklamationsretten har du ret til at bytte en vare, som har fejl eller mangler indenfor 2 år. Reklamationsretten omfatter alle varer.
Det vil sige, at hvis du køber en vare, som går i stykker indenfor 2 år, så kan du få den byttet. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis du har gemt kvitteringen og kan vise den i den pågældende butik.