En kassekladde viser virksomhedens indbetalinger og udbetalinger, så man kan holde styr på det daglige regnskab. En kassekladde kaldes også for kasserapport.
Billy Regnskabsprogram tilbyder en række værktøjer, heriblandt en kassekladde, som kan gøre regnskabet lettere for dig. Prøv Billy gratis.
Man bruger en kassekladde til den daglige bogføring. Det vil sige, at når man skal bogføre posteringerne, tastes de først ind i kassekladden og derefter bogføres de.
Hvad er formålet med en kassekladde?
Som virksomhedsejer er det et lovkrav i bogføringsloven, at virksomheden skal afstemme og kontrollere kassebeholdningen løbende. Det er her, at kassekladden kommer i brug. Den fungerer nemlig som et værktøj til at afstemme og kontrollere kassebeholdningen.
Udover at man skal bruge kassekladden til den daglige bogføring, giver den også et godt overblik over transaktionerne.
Hvordan bruges en kassekladde?
Hvis du skal gøre korrekt brug af kassekladden, skal du have styr på debet og kredit, så kassekladden bliver afstemt korrekt. Når du laver din kassekladde, bliver bilagene altid sorteret efter bank, kasse, giro eller andet. Ved at sortere på den måde ved både du og myndighederne, hvilken slags indbetaling eller udbetaling bilagene hører til.
Efter sorteringen laver man en optælling og tjekker, at det beløb man har i kassen stemmer overens med dagsopgørelsen. Derefter afstemmes de faktiske banktransaktioner med kassekladden.
Man kan i de fleste regnskabsprogrammer finde en funktion til din kassekladde. Et online regnskabsprogram vil automatisk sørge for at balance, bank og kasse stemmer. På den måde sparer du også en masse tid, når du skal lave dit regnskab.
Læs mere om hvordan du bruger kassekladden i Billy Regnskabsprogram
Eksempel på kassekladde
Lad os kigge på, hvordan en kassekladde vil se ud for en butik. I kassekladden vil indbetalingerne bestå af salg og indskud. Det vil sige, at i en butik kunne det være kundernes køb. Udgifterne i kassekladden er selvfølgelig de udgifter, som butikken har.
Butikken skal føre de daglige indbetalinger og udbetalinger i kassekladden, så man kan holde styr på, at kassen og dagsopgørelsen stemmer overens.