Kapitalafkastsats, også kaldet afkastsats, benyttes til at beregne virksomhedens kapitalafkast, når virksomheden har valgt beskatning efter kapitalafkastordningen.
Som ejer af en personlig ejet virksomhed kan du vælge mellem tre beskatningsordninger. Få et bedre indblik i virksomhedsskat.
Kapitalafkastsatsen beregnes en gang om året, og offentliggøres af Skattestyrelsen. Hvis du bruger kapitalafkastordningen som din skatteordning, er kapitalafkastsatsen særligt relevant for dig. Jo højere en kapitalafkastsats der er, desto større en skattebesparelse vil du nemlig få.
Hvor finder man den aktuelle kapitalafkastsats?
Det aktuelle års kapitalafkastsats finder du på Skattestyrelsens hjemmeside. Kapitalafkastsatsen de seneste år har været på 0%. Med en sats på 0% vil det ikke have nogen økonomisk fordel for virksomheden at benytte kapitalafkastordningen, da det vil give et kapitalafkast på 0 kr. og dermed ingen skattebesparelse.
Hvordan beregnes kapitalafkastsatsen?
Kapitalafkastsatsen fastsættes af Skattestyrelsen en gang om året. Satsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af Danmarks Nationalbanks opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder af året. Med andre ord hænger fastsættelsen af kapitalafkastsatsen tæt sammen med renteniveauet.
Hvis renterne er lave vil forskellen mellem at benytte kapitalafkastordningen og de almindelige personskatteregler mindskes, mens at kapitalafkastsatsen formodes at stige, hvis renterne stiger. Kapitalafkastsatsen kan ikke være negativ.
Overblik over kapitalafkastsatser
Nedenfor kan du få et overblik over udviklen af kapitalafkastsatser de seneste år.
2022: 0%
2021: 0%
2020: 0%
2019: 0%
2017: 1%
2016: 1%
2015: 1%
2014: 2%