Et iværksætterselskab (IVS) er en virksomhedsform, som blev muliggjort i 2014 og udfaset fra 2019. Det betyder, at det ikke længere er muligt at danne et iværksætterselskab, og at alle tidligere IVS’er i dag er blevet enten omdannet eller opløst.
Er du i tvivl om hvilken virksomhedstype du skal vælge? Få et overblik over de forskellige virksomhedstyper.
IVS’er minder på mange måder om den velkendte selskabsform anpartsselskab (ApS). En væsentlig forskel var dog, at startkapitalen var på 1 kr. Dette var især attraktivt for iværksættere, der ikke havde kapital til at starte et ApS.
Hvordan fungerede et iværksætterselskab?
Det særlige ved et IVS var kapitalkravet på 1 kr. Derudover var IVS’ere forpligtet til at hensætte 25% af et eventuelt overskud for at skabe kapitalgrundlag for en senere omdannelse til et ApS. Ligesom andre selskabsformer skulle IVS’er følge Årsregnskabsloven samt aflægge og offentliggøre årsregnskab.
Hvorfor blev iværksætterselskaber afskaffet?
IVS’en var en populær selskabsform indtil beslutningen om udfasningen blevet vedtaget i 2019. Formålet med selskabsformen var at styrke dansk iværksætteri, ved at gøre det nemmere og billigere for iværksættere at stifte en virksomhed. Ifølge Skattestyrelsen, havde selskabsformen dog ikke den forventede effekt, og den medførte i stedet øget risiko for svig, hvorfor det blev besluttet at afskaffe selskabsformen.
Hvad betyder afskaffelsen af iværksætterselskaber?
Alle danske IVS’er skulle senest være omdannet eller opløst d. 15 oktober 2021, mens at fristen for grønlandske IVS’er er d. 5 januar 2024. De IVS’er som ikke overholder tidsfristen vil blive tvangsopløst. I forbindelse med afskaffelsen af virksomhedensformen, er det samtidig blevet besluttet, at kravet for startkapital i ApS’er sænkes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Dermed er ApS det oplagte alternativ til et IVS.