Indtjening - hvad er indtjening?

En virksomheds indtjening er, hvor meget af omsætningen der ender med at blive til overskud, efter der er taget højde for diverse omkostninger.

Indtjening kan være relevant at kigge på i sit regnskab. Du kan nemlig få et bedre indblik i, hvor meget du egentlig tjener på at drive din forretning. Det kan du med fordel gøre ved at tage et nærmere kig på indtjeningsevnen.

Hvad er indtjeningsevnen?

Indtjeningsevne handler om, hvor meget af omsætningen der ender som et overskud i regnskabet. Indtjeningsevnen er dog også en betegnelse for en nærmere analyse af, hvordan det står til med indtjeningen.

En analyse af indtjeningsevnen inkluderer typisk forskellige nøgletal. Disse nøgletal kan give et overblik over, hvor omsætningen egentlig bliver allokeret hen, og hvad der ender med at være tilbage i overskud.

Når du udregner nøgletal for indtjeningsevnen, er det vigtigt, at du holder dem op imod noget. Hvis du bare udregner tallene, får du ikke meget ud af dem. Du er nødt til at fortolke dem. Således kan du nemmere finde ud af, hvad det er, der påvirker tallene, og hvordan du kan foretage ændringer, der kan skabe en mere positiv udvikling for din indtjening.

Når du udregner indtjeningsevnen, kan du sammenligne det med nøgletal fra foregående år. Du kan også sammenligne det med en konkurrents nøgletal. Hovedsagen er, at du sammenligner det med noget, der er relevant for din virksomhed.

Andre nøgletal til analyse af indtjeningsevnen

Der er flere forskellige nøgletal, du kan tage med i en analyse af indtjeningsevnen. De mest typiske nøgletal er følgende:

• Indtjeningsbidrag
• Overskudsgrad
• Bruttoavanceprocent
• Dækningsgrad
• Indekstal

Her på får du en hurtig repetition af formlerne til de nøgletal, der er relevante i forbindelse med vurderingen af indtjeningsevnen. Har du brug for en mere dybdegående forklaring af indtjening og indtjeningsevnen, får du dette længere nede på siden.

Formel for overskudsgrad: Overskudsgrad (OG) = (Resultat af primærdrift / Omsætning) * 100

Formel for bruttoavanceprocent: Bruttoavanceprocent (BA%) = (Bruttofortjeneste / Omsætning) * 100

Formel for dækningsgrad: Dækningsgrad (DG) = (Dækningsbidrag / Omsætning) * 100

Formel for indekstal: Indekstal = (Årets tal / Basisårets tal) * 100

Formel for indtjeningsbidrag: Indtjeningsbidrag = Bruttofortjeneste – Andre eksterne omkostninger – Personaleomkostninger

Hvad er indtjeningsbidrag?

Indtjeningsbidraget er som sådan ikke et nøgletal. Det er oftest en post i regnskabet. Indtjeningsbidraget er dog relevant at se på. Det giver nemlig en indikation af, hvor mange kroner og ører der er tilbage, når der mangler at blive taget hensyn til omkostninger til afskrivninger, renter og skat i regnskabet.

Vil du dykke lidt længere ned i udviklingen af indtjeningen, er det dog relevant at kigge nærmere på nøgletallene, der netop har med indtjening at gøre.

Hvad er overskudsgraden?

Overskudsgraden er det vigtigste nøgletal, når du skal tage et nærmere kig på din indtjeningsevne. Det siger nemlig noget konkret om, hvor stort et overskud der er tilbage af omsætningen, når der er taget højde for driftsomkostninger.

Overskudgraden skal helst være så høj som muligt. En stigende overskudsgrad over tid er derfor en positiv udvikling. Det betyder nemlig, at en større del af omsætningen ender som indtjening.

Sammenligner du overskudsgraden med en konkurrents, vil en højere overskudsgrad betyde, at en større del af din omsætning ender som indtjening sammenlignet med konkurrentens.

Fortolkning af overskudsgrad

En overskudsgrad på 7 % indikerer, at når der omsættes for 100 kroner, giver det en indtjening på 7 kroner, når driftsomkostningerne er taget fra.

Hvad er bruttoavanceprocent?

Bruttoavanceprocent er relevant i forhold til indtjeningsevnen. Bruttoavanceprocenten fortæller nemlig, hvor meget af omsætningen der er tilbage, når vareforbruget er trukket fra.

Det er selvfølgelig en fordel, at bruttoavanceprocenten er så høj som muligt. Stiger bruttoavanceprocenten over en periode, betyder det, at virksomheden tjener mere på produkterne eller ydelserne, der sælges. Igen kan du selvfølgelig også sammenholde det med en konkurrents bruttoavanceprocent, hvor det er en fordel, hvis din er højest.

Fortolkning af bruttoavanceprocent

En bruttoavanceprocent på 40 % indikerer, at når der omsættes 100 kroner, er der en bruttoavance på 40 kroner tilbage, når vareforbruget er taget fra.

Hvad er dækningsgraden?

Dækningsgraden fungerer på mange måder ligesom bruttoavanceprocenten. Dette nøgletal går dog nogle lag længere ned i regnskabet. Det betyder, at der også tages højde for eksempelvis variable salgsomkostninger.

Dækningsgraden siger derfor noget om, hvor meget af omsætningen der er tilbage som indtjening, når der er taget højde for vareforbrug, variable salgsomkostninger og lignende.

Fortolkning af dækningsgrad

En dækningsgrad på 20 % indikerer, at når der omsættes for 100 kroner, er der et dækningsbidrag på 20 kroner.

Hvordan bruger man indekstal i regnskabet?

Indekstal viser udviklingen i diverse regnskabsposter over tid. Når du laver indekstal, kan du for eksempel se, hvordan omsætningen udvikler sig over en årrække. Ved at lave indekstal for flere poster i regnskabet, kan du nemmere få et indblik i, hvad det er, der påvirker indtjeningen i den ene eller den anden retning.

Der er flere måder, du kan inddele dine indekstal på. Det kan være en fordel at lave indekstal for omsætning, som holdes op imod indekstal for diverse variable omkostninger.

Derudover kan du også lave indekstal igen for omsætningen, hvor det holdes op imod kapacitetsomkostningerne i regnskabet.

Du kan for eksempel lave indekstal for 2022, hvor du har 2021 som basisår – altså dit sammenligningsgrundlag. Når du har et indekstal på 120 for omsætningen i 2022, betyder det, at omsætningen er steget med 20 % fra 2021 til 2022.

Denne fortolkning kan du lave på alle indekstal, uanset om det er omsætning eller omkostninger.

Et indekstal på 110 for vareforbruget i 2022 betyder derfor, at vareforbruget er steget 10 % fra 2021 til 2022.

Fordelen ved at udregne indekstal er, at du kan få et indblik i, hvorfor indtjeningen og overskudsgraden har udviklet sig, som den har. Det er positivt, når omsætningen stiger mere end omkostningerne. Du kan derfor gå ind og holde udviklingen i de forskellige omkostninger op imod udviklingen i omsætningen.