Et holdingselskab ejer aktier eller anparter i én eller flere virksomheder. I daglig tale er holdingselskabet kaldt moderselskabet, og herunder er de ejede datterselskaber. Et datterselskab er det samme som et driftsselskab. Det kaldes et driftsselskab, fordi det er her virksomheden drives. Driftsselskaberne kan være forskellige selskabsformer, IVS, ApS og A/S.
Der er størst fordele ved at stifte et holdingselskab samtidig med, at man stifter driftsselskabet. Er driftsselskabet stiftet først vil det give nogle skattemæssige udfordringer.
Hvad er idéen med et holdingselskab?
Med et holdingselskab kan man reducere risici og opnå skattemæssige fordele.
Risikoen for tab minimeres, fordi risici og kapital er adskilt i flere selskaber. Investeringer med forskellige risikoprofiler kan adskilles. Går et driftsselskab konkurs kan man undgå tab af den opsparede kapital. Det kræver, at man løbende overfører overskuddet fra driftsselskabet til holdingselskabet. Erstatningskrav ved en konkurs er afgrænset til driftsselskabet. Derfor er pengene sikret i holdingselskabet.
Overskuddet fra driftsselskabet kan overføres skattefrit til holdingselskabet. Et holdingselskab kan altså være en opsparing. I holdingselskabet betales kun selskabsskat når der udbetales overskud. I driftsselskabet skal der betales personlig skat.
Desuden er avancen ved salg skattefrit.
En ulempe er bl.a. kravet om en årsrapport og et koncernregnskab. Der er revisorpligt, men det kan man være fritaget for. Man slipper for revisorpligten, når to af tre forhold er opfyldt:
- En balancesum under 4 millioner kroner
- En nettoomsætning under 8 millioner kroner
- Antal gennemsnitligt ansatte er under 12 i løbet af regnskabsåret
Endnu en ulempe er, at der potentielt er mindre egenkapital i driftsselskabet. Egenkapitalen har betydning for værdien af driftsselskaberne og kreditværdigheden.
Oftest er fordelene ved at stifte et holdingselskab større end ulemperne, når man stifter et IVS, ApS- eller aktieselskab.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.