Goodwill - Hvad er goodwill?

I bund og grund betyder goodwill den merværdi, som en virksomhed kan have i form af sit omdømme, brand og faste kundekreds.

Har du styr på hvordan du bogfører dine immaterielle anlægsaktiver? Få mere at vide omkring bogføring af immaterielle anlægsaktiver.

Goodwill har værdi, da man kan sige, at det indeholder et fremtidigt afkast i virksomheden ved fx et eventuelt salg. Det vil sige, at hvis virksomheden har et godt omdømme og et godt brand, vil afkastet være højere og virksomhedens goodwill har dermed større værdi. 

Goodwill kan generelt karakteriseres som den værdi, der ligger i virksomhedens fremtidige succes, på baggrund af fx virksomhedens opbyggede brand eller forretningsaftaler. 

Kigger man på et regnskab, kan man finde goodwill under anlægsaktiver i balancen. Da der er tale om et uhåndgribeligt aktiv, hører goodwill til under kategorien immaterielle anlægsaktiver. Goodwill er altså også et aktiv med en langsigtet værdi.

Hvordan opnår en virksomhed goodwill?

Der er en række forskellige måder hvorpå en virksomhed kan opnå goodwill. Virksomhedens omdømme er overordnet set den største faktor, når det kommer til goodwill. Har virksomhedens brand et godt ry, samt en god status på markedet, så medfølger der også en god værdi i goodwill. 

Yderligere er en god og fast kundekreds, som potentielt vil anbefale virksomheden til andre, også med til at skabe større værdi af goodwill for en virksomhed, da dette i fremtiden kan indbringe mere kapital. 

Hvis virksomheden for nyligt har haft en stor reklamekampagne kørende, vil effekten af denne kampagne også have indflydelse på værdien af virksomhedens goodwill. 

Har virksomheden indgået nyligt indgået en forretningsaftale, vil dette yderligere give større værdi til virksomhedens goodwill, da dette også kan have indflydelse på det fremtidige afkast. 

Beregning af goodwill

Idet man kigger på virksomhedens omdømme og brand, når man taler om goodwill, kan det være svært at opgøre denne værdi i kroner og øre. Et godt omdømme og et stærkt brand ikke er noget man kan tage og føle på, og derfor er værdien af goodwill en vurderingssag.

Vil du gerne vide hvor meget din virksomheds goodwill er værd, kan det derfor anbefales at tage fat i en revisor eller en anden økonomiekspert, for at få det mest præcise estimat.

Hvis du er på udkig efter en revisor til at hjælpe med at vurdere din virksomheds goodwill, så kan du møde vores 22 Billy-certificerede revisorer, og finde det bedste match til din virksomhed på vores revisorside

Værdi af goodwill ved salg af virksomhed

Hvis man skal sælge sin virksomhed er det relevant at se på den værdi, som virksomheden har oparbejdet i goodwill. Goodwill vil i denne sammenhæng være den merværdi virksomheden har, udover virksomhedens aktiver

Denne merværdi opgøres blandt andet i virksomhedens patenter, forretningsaftaler og brand, samt størrelsen og loyaliteten af virksomhedens kundekreds. Det er altså de ting der er med til at gøre virksomheden mere værd. 

Afskrivning af goodwill

Idet man kun må afskrive på tilkøbt goodwill, er det også kun køber som kan foretage afskrivninger af goodwill. Det betyder også, at man ikke må afskrive på den goodwill, man selv har opbygget i virksomheden.

Som køber af goodwill kan man allerede begynde på afskrivningen i det år, hvor man har lavet en aftale om overdragelse. Der findes særlige regler i forhold til afskrivninger af goodwill, da man normalt først må påbegynde afskrivninger, når man har modtaget aktivet.

Hvad er badwill?

Som beskrevet tidligere, så kan goodwill være med til at højne værdien af virksomheden, hvis den skal sælges. Omvendt kan badwill gøre, at virksomhedens værdi ved salg kan forringes. Det kunne fx være, at virksomhedens omdømme er dårligt stillet, grundet noget kritisabelt de har lavet.

I et sådan tilfælde kan det dårlige omdømme dermed skade virksomhedens værdi, og derfor medføre at virksomheden bliver solgt for mindre, end virksomhedens aktiver egentligt er værd. 

 

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage