Gæld er et beløb virksomheden skylder væk til en eller flere kreditorer. Gæld opdeles ofte i enten langsigtet eller kortsigtet gæld.
Vil du have hjælp med at holde styr på gældsposterne i din virksomheds regnskab? Det kan vi hjælpe med. Prøv gratis Billy Regnskabsprogram.
Optager virksomheden et lån i banken, eller laver en afbetalingsaftale med en anden virksomhed omkring nogle varer, vil dette være en gældspost. Når lånet optages aftales der typisk hvor meget og hvor længe der skal afdrages på lånet, eller hvornår gælden skal tilbagebetales.
Hvad er langsigtet og kortsigtet gæld?
En virksomhed kan have langsigtede og kortsigtede gældsforpligtelser.
Overordnet defineres langsigtede gældsforpligtelser som de gældsforpligtelser, der skal tilbagebetales efter ét år eller senere. Oftest er det gæld til realkreditinstitutter.
Kortfristet gældsforpligtelser er gæld der skal tilbagebetales inden for ét år. Det kan være f.eks. være kassekredit hos banken, gæld til leverandører, momsgæld, skattegæld mv.
Hvordan bogføres gæld i regnskabet?
I balancen har man aktiver og passiver. Gæld hører under passiver, og viser hvad virksomheden skylder. Fremmedkapital er den gæld, der er optaget fra fremmede f.eks. pengeinstitutter.
Egenkapital er virksomhedens gæld til ejerne. Egenkapitalen er således værdien af ejernes indskud og opsparing i virksomheden. Derfor hører det til under passiver i regnskabet.
Hvad sker der hvis gælden ikke kan betales?
Skulle det ske, at din virksomhed kommer i økonomisk krise og ikke kan betale sin gæld, kan du vælge enten at gå i betalingsstandsning eller begære virksomheden konkurs.
Hvad sker der ved betalingsstandsning?
Går en virksomhed i betalingsstandsning, giver det virksomheden mulighed for at fortsætte driften, uden at skulle betale sine kreditorer, for en begrænset periode. På den måde giver det virksomheden mulighed for at få økonomisk fodfæste igen, så de kan få betalt deres kreditorer tilbage, og fortsat drive virksomhed.
Hvad sker der ved konkurs?
Konkurs ses som en sidste udvej, da virksomheden dermed vil stoppe driften og lukke ned. Virksomheden kan selv erklære sig konkurs, men har man misligholdt gæld til sine kreditorer, kan de også bægere virksomheden konkurs.