En forretningsplan er en plan for, hvordan du har tænkt dig at drive og udvikle din virksomhed, samt en beskrivelse af virksomhedens forskellige dele.
Vil du have hjælp til at lave din egen forretningsplan? Så kan du tjekke Billys gratis skabelon til forretningsplan.
Har du planer om at starte en virksomhed, så kan det være en rigtig god ide at udarbejde en forretningsplan først. På den måde sikrer du at alle nødvendige områder af din virksomhed er dækket, så du har den største chance for at det bliver en succes.
Hvorfor laver man en forretningsplan?
Der er mange fordele ved at udarbejde en forretningsplan, som også omtales som en virksomhedsplan eller business plan. Har du en gennemarbejdet forretningsplan klar, kan det hjælpe med at gøre hele stiftelsen af virksomheden mere overskuelig. Samtidig giver det mulighed for refleksion omkring alle de forhold der skal tages stilling til, i forbindelse med drift af virksomheden.
Yderligere er en forretningsplan også et godt hjælpemiddel, når det kommer til både investorer og banken, hvis du har brug for finansiering til at starte din virksomhed. Har du en forretningsplan der udtrykker, at du er professionel og har en idé der fungerer, vil dine muligheder for finansiering være langt bedre.
Ligeledes kan det hjælpe dig i forbindelse med rådgivning af din virksomhed, da eventuelle revisorer eller sparringspartnere bedre kan danne sig et overblik over din virksomhed, hvis alle detaljerne er skrevet i en forretningsplan.
Hvad indeholder en forretningsplan?
En forretningsplans indhold afhænger af hvilken form for virksomhed du vil starte. Der er dog nogle punkter, som det anbefales at have med i din forretningsplan, uanset hvilken slags virksomhed det er. Nogle eksempler på punkter der bør være i din forretningsplan er:
- Dit budget
- Planer om finansiering
- Produktbeskrivelse
- Beskrivelse af markedet
- Markedsføringsplan
- Planer for fremtidig udvikling
- Organisation i virksomheden
Når der udarbejdes en forretningsplan, er det for at skabe et overblik over virksomhedens drift og udvikling. Den indeholder ligeledes din forretningsidé, og hvordan du har tænkt dig at udvikle den. Derfor skal den indeholde alle relevante oplysninger vedrørende din virksomhed.
Har du brug for hjælp til at udarbejde din forretningsplan, findes der også forskellige værktøjer til dette, som f.eks. business model canvas. Business model canvas er en forretningsmodel, der kan hjælpe dig med at holde overblik overblik, over din virksomheds centrale funktioner. Dette kunne f.eks være kerneaktiviteter, værdifaktorer og virksomhedens pengestrøm.