Et finansår er den 12-måneders periode, der følger finansloven.
Hvis du gerne vil holde styr på dit finansår, så kan du bruge Billy Regnskabsprogram som dit bogførtingsværktøj. Prøv Billy gratis.
Siden 1979 har finansåret fulgt kalenderåret. Det vil sige, at et finansår går fra 1. Januar til 31. December. Før 1979 så var der tale om et forskudt finansår. Det lå nemlig fra 1. April til 31. Marts året efter, men det er ikke længere gældende.
Er finansår og regnskabsår det samme?
Der er mange, der tror, at et finansår og et regnskabsår er det samme. Det kan også godt minde om hinanden, men der er dog en forskel. Et regnskabsår er det år, hvor du som virksomhed vælger at udarbejde dit regnskab for. For rigtig mange følger det kalenderåret og løber dermed fra 1.januar til 31. december. Der er også nogle virksomheder, der har et regnskabsår, der eksempelvis ligger fra 1. Maj til 30. April.
Offentlige virksomheder må ikke selv vælge deres regnskabsår, men de er derimod underlagt at følge finansåret. Finansåret er udformet på baggrund af finansloven. Selvom det kun er de offentlige virksomheder, der er pålagt at følge finansåret, så er der mange private virksomheder, der også vælger at gøre det. Det er ikke fordi, at de er underlagt finansloven, men det er ofte det, som mange virksomheder finder nemmest at gøre.
Hvornår gælder finansloven fra?
Finansloven og finansåret hænger uløseligt sammen. Finansloven gælder for ét år ad gangen fra den 1. Januar til 31. December, hvilket er samme periode, som finansåret er gældende. Hvert år skal der ligges et budget for alle de offentlige institutioner og instanser i Danmark. Med andre ord skal alle dele af det offentlige Danmark få udstukket et budget, som de skal overholde i det næste finansår.
Det er en lang proces at udforme finansloven, og det er noget, der foregår i dialog mellem ministrene samt Finansministeriet. Det er en proces, der starter i løbet af marts måned, og så forløber den indtil december hvor man i Folketinget vedtager den endelige finanslov.
Hvad er en finanslov?
Finansloven er som sagt det offentlige budget for et finansår. Det kan lyde meget simpelt, men forhandlingerne strækker sig over lang tid og kræver mange politikeres tid. Der er mange, der også kalder finansloven for statens husholdningsbudget. Det må dog være et af de meget store og komplicerede budgetter at finde rundt i.
Her i Danmark betaler vi en del i skat, og det er blandt andet indtægterne herfra, at finansloven bliver udarbejdet ude fra. Alt efter hvor mange penge der kommer i statskassen, så skal de penge fordeles ud alle steder i systemet. Det gælder alt lige fra børnehaver til skoler til militæret til sygehusene. Alle de medarbejdere der hører ind under det offentlige skal have løn, og der skal være økonomi nok til at drive det hele.
Når vi hører om, at der ikke er nok pædagoger i børnehaverne, er det blandt andet fordi, at finansloven kun har givet børnehaverne et vis beløb til at drive børnehaven. Det har selvfølgelig også noget med kommunerne at gøre, og hvor meget de sætter til side til hver del.
