En exitstrategi er den strategi, man ligger for virksomheden, når virksomheden enten skal sælges eller afvikles.
Styr din virksomheds økonomi og regnskab med Billy Regnskabsprogram.
Det er helt grundlæggende en plan for, hvad man gør i en situation, hvor virksomheden ikke skal køre videre. Der kan være flere grunde til, at en virksomhed skal lukke. Det kan eksempelvis være, hvis virksomheden skal sælge til nogle nye ejere. Det kan også være, hvis virksomheden ikke kan løbe rundt og må lukke eller gå konkurs.
Det er altså en strategi for, hvad man gør, når virksomheden ikke længere skal køre videre. Strategien skal hjælpe en med at komme så smertefrit ud af virksomheden som muligt. Det kan eksempelvis være at komme ud af virksomheden med flest mulige penge på hånden.
Hvornår skal man bruge en exitstrategi?
Som nævnt bruger man en exitstrategi, når virksomheden ikke længere skal køre videre. Det kan være, at du har oprettet en virksomhed, som du ikke kan få til at løbe rundt. Det kan også være, at virksomheden har klaret sigt godt, og du derfor kan sælge den.
I begge tilfælde kan det være en god idé at have lagt en exitstrategi, så du ved, hvordan du kommer ud af virksomheden bedst muligt. Det værste når man driver virksomhed er, hvis virksomheden går konkurs. Selv i sådan en kedelig situation kan det være en stor fordel at have udarbejdet en exitstrategi.
Hvornår skal man lave en exitstrategi?
Det kan godt lyde barsk, men det er faktisk en god ide at lave en exitstrategi længe før, at du begynder at tænke over, at virksomheden skal sælges, eller virksomheden skal lukkes. I mange virksomheder bliver der lavet en exitstrategi i begyndelsen, så det hele tiden er i baghovedet, når der bliver truffet beslutninger.
Der er også nogle virksomheder, der bliver stiftet og arbejdet på med det henblik at sælge den til et andet firma. Der bliver her lagt en exitstrategi fra dag ét, så virksomhedens ejere hele tiden er sikret bedst muligt, og har flest mulige fordele når tiden kommer til, at virksomheden rent faktisk skal sælges.