Debet og kredit angiver hver sin side af balancen og resultatopgørelsen i det dobbelte bogholderi og bruges til bogføring af virksomhedens økonomiske posteringer.
Lav dit regnskab med Billy - Danmarks letteste regnskabsprogram. Prøv gratis nu.
Debet er et udtryk man bruger, når man sætter penge ind på en konto. Modsat er kredit et udtryk for, når penge forlader kontoen. Det vil sige, at skal man tage penge fra en konto, skal man kreditere beløbet ved en debetkonto og debitere ved en kreditkonto.
Debet og kredit i resultatopgørelse og balancen
For resultatopgørelsen gælder, at omkostningerne har en debetsaldo, mens omsætningen har en kreditsaldo. Det betyder, at omkostningerne sættes under debet og omsætningen sættes under kredit. For balancen gælder, at aktiverne har en debetsaldo, mens passiverne har en kreditsaldo.
Det er vigtigt vide, om man har at gøre med en debetkonto eller en kreditkonto, så man ikke sætter beløbet ind på en forkert konto.
For konti med en debetsaldo gælder:
- Saldoen stiger ved at debitere kontoen
- Saldoen falder ved at kreditere kontoen
For konti med en kreditsaldo gælder:
- Saldoen stiger ved at kreditere kontoen
- Saldoen falder ved at debitere kontoen
Når man laver dobbelt bogføring skal der altid debiteres og krediteres lige store beløb.
4 kontotyper i en virksomheds regnskab
Normalt opdeler man sit regnskab i 4 kontotyper. Det afhænger altid af kontotypen, om der skal posteres i debet eller i kredit.
- Udgiftskonto: Udgiftskontoen udgør virksomhedens udgifter. På denne konto posterer man på debetsiden.
- Indtægtskonto: Indtægtskontoen udgør virksomhedens indtægter. Her skal der posteres på kreditsiden.
- Aktivkonto: Aktivkontoen udgør virksomhedens aktiver. På denne konto bogføres aktivers værdi i debet.
- Passivkonto: Passivkontoen udgør virksomhedernes passiver. På denne konto bogfører man i kredit.
Eksempel på debet og kredit
For bedre at kunne forstå sammenhængen mellem debet og kredit, og hvordan det dobbelte bogholderi princip fungerer i praksis tager vi et eksempel.
Hvis en håndværker køber en ny boremaskine til 1.000 kr., som bliver betalt fra kassen, skal der krediteres 1.000 kr. i kassen. Beløbet krediteres i kassen, da kassen er under aktiver i balancen og derfor også en del af en debetkonto. Ligeledes skal der debiteres 1.000 kr. på materialer, som også findes under aktiver i balancen. Man debiterer beløbet under materialer, da det er en udgift.
Hvorfor hedder det debet og kredit?
Debet kommer fra det latinske ord “debere”, som betyder “at skylde”. Derfor bruges debet til at beskrive, når en debitor skylder penge væk. Kredit kommer også fra det latinske “credere”, som betyder “at udlåne”. Derfor bruges kredit til at beskrive, når en kreditor har udlån penge.
På dansk hedder det debet, mens man på engelsk kalder det for debit. Debit kan også godt bruges på dansk.