En Cost-Benefit analyse er et værktøj, som en virksomhed kan bruge til at få overblik over, hvilke costs (omkostninger) og benefits (udbytte), et tiltag kan have for virksomheden.
Vil du have et bedre overblik over din virksomheds regnskab, så du ved hvilke projekter i kan igangsætte? Prøv gratis Billy Regnskabsprogram.
Resultatet af en Cost-Benefit analyse kan bruges til at få overblik over, om et projekt eller en forretning, er gavnende for virksomheden at gennemføre.
Hvad indeholder en Cost-Benefit analyse?
Når man foretager en Cost-Benefit analyse, bør man udarbejde en liste over henholdsvis Costs (omkostninger) og Benefits (udbytte), hvor der bliver sat et estimeret tal på hver parameter, for at gøre det mere overskueligt at sammenligne. En sådan liste kunne f.eks. indeholde emner som kan ses i følgende eksempel.
Eksempel på Cost-Benefit analyse
En virksomhed skal vælge om et projekt skal gennemføres. Projektet kunne lyde således: optimering af hjemmesiden, for at fremme forholdene for e-handel, så kunderne også køber varer igennem hjemmesiden. For dette projekt kunne det estimeres at costs (omkostninger) vil løbe op i 100.000 kr.
På baggrund af forbedringer af hjemmesiden, kan det estimeres at salg vil stige med en værdi af 200.000 kr. Altså er benefits (udbytte) af dette projekt 200.000 kr.
Da kan man sammenligne costs (100.000 kr.) med benefits (200.000 kr.), og dermed konkludere at projektet er profitabelt, med et overskud på 100.000 kr.
Hvad er formålet med en Cost-Benefit analyse?
Analysen bruges på den måde, at man estimerer hvad virksomheden monetært kan få ud af et potentielt projekt, hvorefter man modregner de samlede omkostninger ved projektet. Derefter kan det altså vurderes, om det er profitabelt for virksomheden at foretage den pågældende beslutning eller forretning.
En Cost-Benefit analyse kan endvidere bruges, til at sammenligne flere forskellige projekter, for at gøre det muligt at vælge det mest profitable projekt.
Yderligere Cost-Benefit parametre
Udover den monetære del af analysen, kan det også være relevant at overveje de parametre, som ikke direkte kan opgøres i kroner og øre. I forhold til costs kunne dette for eksempel være hvilke risici der er forbundet med projektet, eller hvad man giver afkald på, ved at vælge dette projekt.
I forhold til benefits kunne dette være hvilke konkurrencemæssige fordele der opnås, eller om projektet øger kundetilfredsheden. Derefter kan man forsøge at sætte tal på disse parametre, og tage dem med i den endelige beregning.