Betalingsevnen for en virksomhed afgør hvorvidt virksomhedens kortfristede gæld kan betales. Betalingsevnen er oftest god, når likviditetsgraden er høj. Virksomhedens betalingsevne er typisk aktuel i forhold til optagelse af lån, potentielle investorer og centrale underleverandører.
Som iværksætter kan du øge dine chancer for at få bevilliget et lån med Billys låneguide.
For privatpersoner er betalingsevnen det beløb, en person kan afdrage på deres gæld hver måned. Når rådighedsbeløb og faste udgifter trækkes fra indtægterne, så har du beløbet for betalingsevnen.
Vurderingen af betalingsevnen er relevant når, en person eller en virksomhed stifter gæld og ved manglende tilbagebetaling af gælden.
Betalingsevne virksomheder: Likviditetsgraden
Betalingsevnen for en virksomhed fortæller noget om virksomhedens evnen til at betale de månedlige og årlige udgifter.
Likviditetsgraden er et nøgletal i regnskabet, som siger noget om betalingsevnen. Nøgletallet giver en indikation af om virksomheden kan afbetale den kortfristede gæld.
Hvis en virksomhed har en lav likviditetsgrad, vil virksomheden have en lav betalingsevne. Omvendt er en høj likviditetsgrad lig med en høj betalingsevne.
Overordnet afslører likviditetsgraden om virksomheden har en sund økonomi, og dermed en god betlingsevne.
En virksomheds betalingsevne har indflydelse på:
- Tiltrækningen af potentielle investorer
- Optagelse af lån
- Underleverandørernes risikovillighed f.eks. i form af størrelsen på varepartierne.
Hvorfor er likviditetsbudgettet vigtigt?
Et likviditetsbudget kan give virksomheden et tidligt advarselssignal, hvis betalingsevnen udvikler sig uheldigt. Budgettet giver et overblik over, om der er kapital til at betale de månedlige udgifter.
Beregning af betalingsevnen
I beregningen af betalingsevnen må virksomheden kortlægge forventede betalinger til kunder og leverandører, samt moms og faste udgifter mv. Det er i grove træk virksomhedens likviditetsbudget, som danner grundlaget for beregningen af betalingsevnen fra måned til måned.
Hvordan kan virksomheden forbedre en lav betalingsevne?
Tager betalingsevnen et styrtdyk, så kan virksomheden komme på rette kurs med et kapitalindskud, frasalg af aktiver mv. Det kan også være en god idé, at gøre noget ved de manglende betalinger fra dårlige betalere. Det kan bidrage til et kapitalindskud. En anden og forebyggende tilgang kunne være, at undgå dårlige betalere.
Betalingsevne privatpersoner: Afdragenes størrelse
Betalingsevnen vil i mange tilfælde svare til størrelsen på de månedlige afdrag på et lån. Betalingsevnen er det beløb, en person maksimalt kan afdrage på en gæld hver måned.
Betalingsevnen ved manglende tilbagebetaling af gælden
Når den som optager lånet (låntager) pludselig ikke kan tilbagebetale gælden, så bunder det typisk i ændrede økonomiske forhold. Det kan for eksempel være arbejdsløshed eller skilsmisse.
Der kan udspille sig flere scenarier ved manglende betaling af de månedlige afdrag:
RKI: Långiver (banken eller anden kreditor) kan sende låntager (den som har stiftet gælden) til RKI.
Afdragsordningen: Långiver kan være villig til at indgå en ny afdragsordning med låntager, hvis det kan sikre et mindre tab.
I aftalen finder långiver og låntager typisk frem til et realistisk beløb for de månedlige afdrag. Långiver kan ofte tilbyde følgende: Udskudt betalingsfrist, mindre afdrag, længere afdragsperiode, reduceret gældsbeløb eller gælden kan slettes (afskrives).
Gældssanering: Det offentlige kan også komme på banen. Skifteretten kan fastsætte et beløb for betalingsevnen ved en gældssanering. Ved en gældssanering har finanstilsynet faste satser for rådighedsbeløbet. De har ligeledes defineret hvilke udgifter som betragtes som faste udgifter. Gælden kan i nogle tilfælde delvist eller helt slettes. En gældssanering er aktuel, hvis långiver og låntager ikke kan finde en løsning på egen hånd.
Betalingsevne ved optagelse af et lån
Ved optagelse af et lån kan det både være dem som låner penge ud (f.eks. Banken) og finanstilsynet som har indflydelse på, hvordan betalingsevnen beregnes.
Det er ofte banken eller et realkreditinstitut (långiver) som vurderer betalingsevnen og derved størrelsen på lånet. Vurderingen har til formål at minimere banken eller en anden långivers risiko for tab.
Når lånet er stiftet hos det offentlige, så vil finanstilsynets satser for betalingsevnen danne grundlaget for vurderingen af lånets størrelse og de månedlige afdrag.
Beregning af betalingsevnen
For at kunne beregne betalingsevnen, skal de faste udgifter og rådighedsbeløb først beregnes.
Faste udgifter er de beløb som trækkes hver måned, kvartalsvis eller årligt f.eks. husleje, boliglån, ejendomsskat, boligforbrug, transport, mobil/ TV, forsikringer og opsparing.
Rådighedsbeløbet er alle variable omkostninger f.eks. fornøjelser, tøj, personlig pleje og husholdning.
Ved beregning af betalingsevnen i forbindelse med manglende afbetaling på gælden, er minimumsbeløbet for rådighedsbeløbet typisk fastsat ud fra Finanstilsynets satser.
Finanstilsynets minimumssatser for rådighedsbeløbet:
Rådighedsbeløb enlige: 5.000 - 6.000 kr. hver måned
Rådighedsbeløb samlevende: 8.500 - 10.000 kr. hver måned
Rådighedsbeløb familier: + 2.500 kr. per barn
Ovenstående satser er fastsat ud fra finanstilsynets vurdering af hvad, der er en sund økonomi. Nogle personer kan have større eller mindre variable udgifter end grundlaget for finanstilsynets satser.
Eksempel: Beregningen af betalingsevnen
I beregningen er der taget udgangspunkt i et samlevende par.
Indtægter: 40.000 kr.
Faste udgifter: 25.000 kr.
Finanstilsynets sats for samlevendes rådighedsbeløb: 10.000 kr.
40.000 kr. - (25.000 kr. + 10.000 kr.) = 5.000 kr. i betalingsevne
Som det fremgår af beregningen, så har parret en betalingsevne på 5.000 kr., når faste udgifter og rådighedsbeløb er fratrukket indtægterne.
